Quantcast
Channel: Made by Me
Viewing all 851 articles
Browse latest View live

Kærlighed ved første sting del 1

$
0
0
For lidt over en uge siden, blev jeg kontaktet af redaktøren bag Politikens Forlag, som ville høre mig, om ikke jeg havde lyst til at prøve at sy en af Tilly Walnes mønstre fra hendes nyeste bog "Kærlighed ved første sting". Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at sige ja og jeg må nok også tilstå, at jeg faktisk var lidt beæret over, at jeg var en af de fem, som var blevet udvalgt til at skulle prøvesy en af hendes mønstre. I torsdags kom bogen med posten og jeg kan godt love jer for, at det var svært at skulle udvælge et mønster, men jeg blev dog ret hurtigt forelsket i kjolen, som I også kan se på billede nr. tre. Den er lidt vintageagtig i snittet, hvilket jeg tror, vil falde meget fint til min pasform. 
I formiddags fik jeg tegnet alle mønsterdelene af til kjolen og i eftermiddags var jeg lige et smut nede i Stof2000 for at kigge efter stof sammen med min veninde. Jeg faldt pladask over noget rigtig lækkert stof, som jeg glæder mig til at vise frem jer her på bloggen.

Alle mønstrene ligger bagerst i bogen fra str 1-8 samt et måleoversigt over bryst, talje og hoftemål, hvilket gør det let at finde ud af hvilket mønsternr. man skal anvende. Jeg er jo ikke ret stor, så jeg har derfor valgt mønster nr. 1. Hvis den skal rettes til, kan jeg allerede afsløre, at der i bogen er en super kyndig syskole med en masse tips og vejledninger med udførlige billeder til regulering pasform, isyning af lynlås, tips og ideer til at udføre det sidste lille finish mm.
 
Jeg er allerede nu blevet spurgt over på min Instagram-profil, om man skal kunne sy for at komme igang med at sy sit eget tøj?
Hertil er svaret nej, i hvertfald ikke hvis du sidder med denne bog ved din side. Her vil du nemlig lynhurtigt finde ud af, hvor let det er, samt at det er meget sjovere at sy og designe sit eget tøj end at gå ud og købe det. 

 Forfatteren bag bogen Tilly Walnes, kommer desuden med super skønne ideer til variationer, så du kan sætte dit helt personlige præg på dine ting.
 
Bogen udkommer allerede på mandag d. 9/2 og kan allerede nu forudbestilles lige her
 











Royal Copenhagen in the making + efterlysning

$
0
0
I weekenden fik jeg lige den helt store lyst til at få syet lidt i mit allerfineste stof, nemlig den ægte varer fra Royal Copenhagen. Det blev til ikke mindre end 5 skønne makeuptakser/penalhuse ja de kan jo efterhånden bruges til mange ting, måske også til hæklenåle:-)
 
Jeg må ærlig konstatere, at det var lidt hårdt at skulle klippe og sy i stoffet denne gang, for i skrivende stund har jeg netop brugt alt stoffet og det bliver derfor sidste hold RC-tasker, jeg derfor sætter til salg herinde. Med mindre der selvfølgelig er en sød læser der evt. ved eller kan skaffe mig noget mere. Jeg ved godt, at det ikke bliver billigt, men jeg er også meget villig til at betale for det, det vil virkelig være en stor hjælp.
 
Nå tilbage til de små punge. De måler alle sammen ca. 18 x 15 cm og er foret med mørkeblåt stof derimellem er der selvfølgelig isyet mellemlagsvat, så de holder en fin facon. I toppen har jeg syet blå lynlås på 5 af dem og en med hvid.
 
Hvis du kunne have interesse i en af disse herligheder, så send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk så vil jeg oplyse dig prisen, som jeg desværre allerede nu kan afsløre ikke bliver helt billigt, da de er meget eftertragtet og som sagt de sidste, jeg får lavet i denne omgang.
 

 
Da jeg havde fået syet alle taskerne, fandt jeg også lige lidt andet restestof, som minder meget om det ægte Royal Copenhagen stof. Her blev det til et par keyhængere.
Jeg synes netop at dette stof  egner sig rigtig fint til netop keyhængere, da selve blomsterne ikke er så store og derfor kommer til sin ret på keyhængernes smalle bredde. På bagsiden har jeg selvfølgelig syet mørkeblåt bånd fast, som matcher til blomsterne.
 


Sidst men ikke mindst nyt iphonesleeves til min nye iphone og et par ørestikkers, det skal jo matche.

 
Hvad har er du igang med af kreative sysler for tiden?



Kærlighedsbånd - valentinsdag

$
0
0
For et par dage siden, viste jeg jer disse tegninger, som jeg synes passer så fint til valentinsdag, som jo er på lørdag og min fødselsdag :-)
 
Til denne anledning fik jeg derfor lyst til at tegne et par nye tegninger tegninge nr 1, 3 og 4, som netop symboliserer kærligheden. Ikke kun til et kærestepar, som mange jo forbinder valentinsdag med. Nej, også det kærlighedsbånd som eks. en mor-datter kan have. Netop sådan et bånd har jeg til min elskede mor. Et bånd som jeg rent faktisk slet ikke kan beskrive med ord, jeg vil dog prøve alligevel, Min mor er virkelig en person, som forstår at sætte sig selv til side og vise sin omsorg for alle, ikke mindst hendes børn heriblandt min broder og jeg. Ikke nok med at vi stort set kan snakke om alt, så har hun også været der igennem alle de år, hvor jeg har haft det rigtig rigtig svært i forhold til min sygdom. Hun har hjulpet mig på de dage, hvor alt har set sort ud, grædt med mig, kæmpet sammen med mig, været der på alle tider af døgnet, uanset hvor langt jeg har været nede. Jeg har skrevet det før her på bloggen, men jeg er mig så dyb taknemmelig for, at jeg har hende. Måske det for nogle lyder lidt rosenrødt, men jeg ved, at hvis hun ikke havde hjulpet mig, især da min sygdom var allerværst, så havde jeg ikke været her i dag. <3
 
Kære mor, hvis du læser dette indlæg, så skal du vide, at jeg mener hvert et ord.
 
Hvordan er dit bånd til dine forældre?
















Ig-glæde

$
0
0

Jeg bliver nu altid så glad, når mine skønne kunder viser de tegninger, som de har købt af mig.
Her i eftermiddags viste Pernille @pernilleskipper på Instagram denne hjort, som hun for noget tid siden har købt og nu fået indrammet i en smuk sort ramme. Pernille har virkelig formået at få sat det godt sammen med Lyngbyvasen og den sorte Kahlervase, det er dansk design, når det er bedst, hvis du spørger mig.

Rigtig god aften til jer alle. Hov forresten har du deltaget i min give away? Det jo snart at vinderen skal findes?

Så rundede jeg de 27

$
0
0
Så rundende jeg det skarpe hjørne af de 27 år her i går og det var faktisk slet ikke så slemt, som jeg lige troede. Dagen blev tilbragt sammen med min dejlige familie, hvor både hele- og halvsøskende, papfar, stedmor, papfars børn og børnebørn var inviteret, så vi var en stor samlet flok. Jeg havde inviteret dem ud på restaurant Skovmøllen her i Aarhus, hvor vi startede ud med at gå en lille tur i skoven for efterfølgende at få kaffe, kage, boller og kakao inde på restaurant Skovmøllen. Det var bare så hyggeligt og alene stemningen med restaurantens gammeldags stil satte bare prikken over i'et. Gaver var der også nok, selvom jeg faktisk mest havde ønsket mig penge, så fik jeg alligevel nyt til samlingen af mit Royalcopenhagen stel, Kaj Bojesen træabe, penge, lækkert sæbe til kroppen, viskestykker og magasinkasse mm. Så det var bare så dejligt.

Om aftenen blev nogle af gæsterne heriblandt min stedfars børn og børnebørn, som bor i Ålborg og derfor også skulle overnatte her i Aarhus til spisning og selvfølgelig skulle der ses børne-MGP med alt hvad det indebar af slik og masser af lækkert frugt til undertegnede. 

Lige nu sidder jeg i skrivende stund og glædes over et par dejlige fridage, som er blevet tilbragt med de mennesker, som betyder uendeligt meget for mig og ser på de dejlige fødselsdagsgaver, som jeg netop er blevet beriget med.



















Vinderen eller vinderne af min Give away

$
0
0
 
Så fik jeg langt om længe talt alle stemmerne op både herinde, på Facebook og Instagram og hold fast hvor har der været mange deltagere med denne gang. Det vidner vidst om, at der ikke skal gå så længe før, jeg skyder endnu en Give Away igang.
 
Tilbage til vinderen eller vinderne da jeg denne gang har valgt at finde to vindere. Den første er Marianne Just Antonius. Stort tillykke til dig Marianne, skynd dig at send mig en mail med hvilken tegning, du vil have, så sender jeg den fluks afsted til dig.
 
Den anden vinder, kan I finde ved at gå ind på min Instagramprofil @helenasolskin og se den video jeg lige har lagt ud:-) Hvis I ikke har Instagram, så afslører jeg navnet i morgen herinde på bloggen.
 
Til alle jer andre, husk at I til hver en tid kan købe mine tegninger trykt på kvalitetspapir
Str. A4 til 135,- 2 for 250,-
Str. A3 til 175

Glitter og glimmer Ananas

$
0
0
Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at jeg gik igang med denne Ananas-glimmer-collage billede, men her i går aftes fik jeg langt om længe gjort den færdig. Jeg har lavet den ud af noget glimmer-guld folie, som jeg for noget tid siden har fået ude fra mit arbejde. Da jeg startede med projektet, havde jeg ikke lige regnet med, at det tog så lang tid at lave, men tro mig, det gjorde det. Alene at få klippet alle de små firkanter tog sin tid, for derefter at sætte dem fast på papiret, så der var nogenlunde lige afstand imellem firkanterne. Det lykkedes ikke helt, men det har nu også sin charme, hvis du spørger mig. Jeg har ikke brugt nogen skabelon, blot ladet fantasien klippe derudaf, men jeg er egentlig blevet veldig godt tilfreds med resultatet. 

Nu skal jeg bare lige have købt en ramme, så kan det vidst godt komme op at hænge.

 


 

Danmark vi må stå sammen

$
0
0
Jeg har slet ingen ord for, hvad der er sket i Danmark, særligt i København her de sidste par dage. Det er helt uvirkeligt for mig, at så tragiske hændelser kan ske her i vores lille land. Ufattelig hvilken terror et menneske, måske flere, kan finde på at gøre imod så uskyldige mennesker.
 
I går aftes sad jeg og så de forskellige mindehøjtideligheder der var i TVèt. Jeg må indrømme, at jeg blev meget rørt over at se, så mange mennesker som trodsede det kolde vintervejr og stillede op foran Rådhuspladsen i København. Så følsomme og rørende taler som blev holdt af forskellige folk og ikke mindst de smukke sange, der blev fuldført hen over aftenen af bl.a. Pernille Rosendahl.
 
Jeg fik et stik i hjertet og følte med mig selv, at jeg simpelthen blev nødt til at skrive mine tanker og ord for, hvilken medfølelse jeg for de pårørende, som i dag har mistet deres kære.
 
For noget tid siden tegnede jeg denne rose, som jeg synes symboliserer det danske samfund meget godt.
Vi er alle forskellige som mennesker. Både hvad det angår nationalitet, om vi er mand, kvinde, tyk eller tynd, barn eller voksen, så vil vi altid være forskellige. Og lidt ligesom roser, som også kan se så hvidt forskellige ud, selvom de kommer fra samme have, så vil de ligesom et menneske heller ikke være ens. Os der bor her i Danmark må derfor stå sammen som samfund og kæmpe for, at der ikke sker sådanne tragiske hændelser igen. Det vi gjorde her i går aftes var netop, at vi stod sammen som en samlet befolkning, trodsede alle de vanlige mandagsgøremål og mindedes de mennesker, som hen over de sidste dage har måttet lade livet.
 

Mine tanker går til de efterladte og deres pårørende. 
 
 



Kom indenfor i min stue

$
0
0
Som mange af jer sikkert allerede har spottet, så elsker jeg jo at sy puder og det kommer min sofa derfor til at lide under:-)
Der er dog tre farver som altid vil gå igen i mine puder og indretning, nemlig grå, sort og hvid. Ja, hvis man altså kan kalde det farver.
 
Samtidig vil jeg gerne have, at puderne skal passe til mit mosaikstuebord, som jeg for nogle år siden lavede samt mit stenskindstæppe, som jeg også er utrolig glad for. Det har jeg dog ikke selv lavet, men til gengæld får jeg rigtig mange henvendelser om, hvor det er købt og her kan jeg så roligt svare, at det desværre ikke sælges mere, jeg fik nemlig det sidste, de havde i Ilva for nogle år tilbage og de laver dem åbenbart ikke mere.
 
Mit klaver, som jeg i sin tid formåede at få løftet op på 3. sal takket være et par stærke flyttefolk, er jeg også super glad for. Jeg nyder virkelig at kunne sætte mig ved klaveret og spille, især når jeg bare skal slappe fuldstændig af og lade tankerne dagdrømme helt væk fra alt hverdagsras.
 
Mit yndlingssted i stuen er selvfølgelig min franske altan, hvor jeg hver aften nyder at sidde og sy, tegne og lave kreative projekter samtidig med, at jeg specielt om sommeren nyder synet af de mange smukke solnedgange. Det er nemlig så lækkert, at min altan ligger på den "gode" side, således at der kommer sol ind fra om eftermiddagen, når jeg kommer hjem fra arbejde og så hele aftenen.
 
I har måske allerede spottet, at jeg har et lille fjernsyn, men jeg ser rent faktisk ikke særlig meget TV. I stedet for bruger jeg tiden på at være kreativ, være sammen med mine veninder og familie. Selvfølgelig synes jeg, det er hyggeligt at se fjernsyn, især når jeg er kreativ, så kører det tit i baggrunden, men derfra til at have en hel biografsal der fylder hele ens stue, det er altså bare ikke mig.
TV-bordet er selvfølgelig også et, jeg selv har lavet af mosaiksten. Jeg havde nemlig for nogle år tilbage en hel dille med at lave mosaikborde ikke mindre end 8 stykker, er det blevet til. De står selvfølgelig ikke alle i min lejlighed, nogle er også blevet placeret ude hos mine forældre:-) Længe leve forældrenes store hus og mit barndomsværelse.:-)
 
Hvad med dig, hvordan bor du, med farver eller den sort-hvide stil?





 






 
 



 

Kærighed ved første sting del 2

$
0
0
Som jeg fortalte om i dette indlæg, så var jeg så heldig, at blive kontaktet af Politikkens Forlag, som ville høre mig, om jeg ville prøvesy en af Tilly Walnes mønstre fra hendes nye sybog "Kærlighed ved første sting" Jeg var som sagt ikke et sekund i tvivl om, at sige ja, og har nu både modtaget bogen, købt det lækreste jersey stof fra Stof2000 samt klippet og påbegyndt syningen.
 
Jeg har valgt at sy Megan-kjolen, en kjole som har et lidt vintageagtig udseende og med små søde pufærmer. Normalt er jeg ikke selv til disse kjoler, men faldt alligevel for dette fine og enkle mønstre, som jeg derfor måtte prøvesy. Jeg var lidt i tvivl om hvilken størrelse, jeg skulle bruge, da mønstrene ikke går fra det normale XS, S, M, L, XL eller 34, 36, 38, 40, 42, 44 men i stedet har str. 1, 2, 3 ,4 ,5 ,6 ,7 , 8. Heldigvis er der i bogen en måleguide over de enkelte størrelser, så man på den måde hurtigt kan måle sig selv og finde ud af, hvilket mønster der passer til en selv. Desuden er der også en meget udførlig guide til selv, at udføre tilrettelser til de enkelte mønsterdele, hvis målene ikke passer helt præcis til ens egen kropsmål.
Normalt er jeg selv en str. XS eller 32-34, så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle bruge str. 1, hvilket også passede fint med målene i syguiden.
 
Forinden jeg startede, læste jeg selvfølgelig hele syvejledningen igennem for lige at tjekke op på, om der var noget særligt, jeg skulle være obs. på eks. om der skulle lægges ekstra sømrum til nogle af mønsterdelene.
Derefter var det ellers bare at gå i krig med at få lagt alle mønsterdelene op på stoffet og som i også kan se på billede 2, så er det nemt og lige til at se, hvordan stoffet skal ligge, så man netop formår at udnytte stoffet bedst muligt.
 
Herefter var det ellers bare at gå igang step by step. Meget let og lige til, da de i bogen har beskrevet en udførlig syvejledning med super gode billeder samt syskole for dem som eks. ikke lige har prøvet at sy en usynlig lynlås i, hvilket for nogle godt kan drille lidt.
 
Jeg har taget lidt billeder af processen, men den færdige kjole må i lige have lidt tålmodighed med endnu, da de sidste små detaljer skal laves færdige før den fremvises herinde.
 
 



 
Det gælder om at have tungen lige i munden, når der skal sys usynlig lynlås.
 
Resultatet af min syning af den usynlige lynlås.
 
Belægningen langs halsudskæringen.
 
Så skal pufærmerne syes.
 
Her kan I se, hvordan jeg har lavet puf i ærmerne, inden det skal sys fast til selve kjoledelen.
 
Det fede ved stoffer er, at det kan vendes begge veje. Jeg valgte, at have den blå side som forside.
 
Følg med i del 3, når kjolen fremvises.








Flere nyheder på tegnebrættet

$
0
0
Jeg er simpelthen så glad for det samarbejde, jeg har indgået med Navnetavle og print til hjemmet. Det var faktisk helt tilbage i december, at de kontaktede mig, før at høre om de måtte have lov til at sælge nogle af mine tegninger i deres webshop. Jeg har efterhånden en del af mine tegninger liggende derover og du kan købe dem via dette link, hvis du ønsker en af dem til dit hjem.
 
Jeg har netop lige fået sendt fem nye tegninger afsted, som I derfor kan købe til selv-ud-print over hos dem. 

Jeg har denne gang valgt lidt forskellige udgaver, både til børneværelset, stuen, til kontoret og til jer der elsker musik, ja lidt for en hver smag.
 
Hvis I har nogle spicifikke ønsker til næste hold, som jeg skal sende afsted, så må i endelig sige til.

I kan selvfølgelig altid også købe dem af mig, hvor jeg trykker dem på kvalitetspapir og sender dem direkte hjem til dig. 
 
Priser:
A4 135,-  2 for 250,-
A3 175,-
 
Giver desuden rabat jo flere du bestiller.
 











Jeg laver skam stadig smykker

$
0
0
Jeg er skam ikke gået helt i stå med at lave smykker, selvom det efterhånden er ved at være noget tid siden, at jeg har fået vist jer mine seneste kreationer frem herinde. Tiden flyver jo bare afsted og lige for tiden er det altså mest arbejde, tegneprojekter og syning af Megankjolen, som tager min tid. I søndags fik jeg dog alligevel tid til at tage smykkekasserne frem og det blev til ikke mindre end fem nye læderarmbånd med forskellige guld og sølvvedhæng. De er alle lavet af lækkert blødt lammeskind med hver deres individuelle karabinlås nogle med similisten og andre lidt mere diskrete i udtrykket.
På søndag er jeg så heldig, at være inviteret til min stedfars barnebarns 13 års fødselsdag og hvad giver man lige pigen, som kun ønsker sig penge og næsten har alt? Jeg tænkte derfor, at jeg ville give hende en af de her armbånd, men nu er jeg bare kommet i tvivl om, hvilken en hun skal have. Synes at nr. 1 er rigtig fin, personligt er det min favorit, men måske er den lidt for damet eller????
Hvad synes I, hvilken en er oplagt til en pige der fylder 13 år?


 



 



 







 
Jeg laver desuden også smykker på bestilling. Priserne ligger fra 175-450,- alt afhængig af valg af smykkematerialer. Du kan se flere smykker lige her
 

Kærlighed ved første sting del 3, Det endelige resulat

$
0
0
Hvor har jeg været spændt, men også med en lille nervøsitet i maven for at skulle færdiggøre de sidste detaljer på Megankjolen fra bogen "Kærlighed ved første sting", som jeg før har omtalt om her og her.
Jeg ville rigtig gerne have fremvist kjolen på min gine, men da jeg ikke er ret stor, så kan kjolen desværre ikke nå ned rundt om ginens hofter og derfor umulig at få ned over ginen. Ja, endnu en god grund til at jeg burde tage lidt mere på, men det er jo bare ikke lige så let:-) Sidespring..........
 
Jeg var utrolig spændt på om kjolen nu ville komme til at sidde pænt på mig, især fordi jeg normalt ikke er til stramsiddende tøj specielt ikke kjoler og jeg var derfor også lidt bange for, om den overhovedet ville passe til mig, når jeg nu ikke er så stor.
Heldigvis tog jeg helt fejl, for den sad som prikken over i`et og for en gang skyld, så følte jeg mig faktisk rigtig godt tilpas i den, selvom at den sidder stramt om taljen.
 Det er måske lidt svært at se alle de fine indlæg, som jeg har syet på kjolen. Både et ved  brystet, taljen og på bagsiden, men jeg kan love jer for, at de er der og det ses tydeligere, når man har kjolen på. De små søde pufærmer, synes jeg lige gør den sidste lille detalje på kjolen og bag på langs ryggen har jeg syet en usynlig lynlås, som gør den nem at tage af og på, især når man som jeg bor alene og derfor ikke har et par ekstra hænder.
 
Er den svært at sy? Nej det synes jeg slet ikke, især ikke når du har bogen ved siden af. For som jeg også har nævnt før, så er der simpelthen så gode billedbeskrivelser samt syskole, hvor du lærer om de mest basale ting omkring syning og tilretning. Så tøv endelig ikke med at komme igang, det kan sagtens lade sig gøre.
 
Jeg skal nok love jer, at der kommer billeder af kjolen, hvor jeg er i, men da jeg som sagt bor alene og billeder foran et spejl, som jeg selv tager ikke lige er mig, så må I lige nøjes med de her.
 
 
 










Farvel vinter velkommen forår

$
0
0
Så lakker dette års vinter atter mod ende og vi kan nu byde et længe ventet forår velkommen. I går lørdag var jeg ude at gå en lang tur ved vandet sammen med en veninde og for første gang i år, synes jeg rigtig, jeg kunne mærke den varme forårssol. Det var så dejlig befriende og livsbekræftende igen at føle og nyde solens kraft på mine kinder.
I dag søndag har den stået i familiens skær med fødselsdag i Ålborg, da min stedfars barnebarn fyldte 13 år. Som sædvanlig havde forældrene dækket op med det helt store brunchbord. Der var bl.a. disket op med hjemmebagte boller, rugbrød, franskbrød, cafelatte, smoothies, varm leverpostej, ost, forskellige pølser, pesto, græsk yougurt med musli, forskellige frugter som jordbær, melon, blåbær, hindbær, vindruer, kaffe, kakao, te og sidst men ikke mindst kanelsnegle, så der var ikke et øje tørt. 
Fødselaren fik selvfølge også en masse gaver heriblandt en guitar, som hun havde ønsket sig.  

På det arbejdsmæssige har der været travlt både på mit faste arbejde, men også i min egen nyopstartet lille WebShop. Det er bare super dejligt at mærke og se, at det rent faktisk lykkedes endelig at få stablet noget på benene, det har jo været noget jeg længe har haft som drøm;-)
 
Med disse stemningsbilleder fra en fredfyldt weekend, vil jeg blot ønske jer en dejlig søndag aften.














Det skal jo matche

$
0
0
Her i weekenden fik jeg lige lyst til at sy en kaffe/te-varmer, til mit blå guld, som jeg er begyndt at samle på. Stoffet er viskestykker fra Netto og godt nok ikke det ægte Royal Copenhagen stof, som jeg før har vist herinde og syet punge af. Alligevel synes jeg nu, at det passer meget fint til stellet, især mælkekanden med de små blå blomster ligner til forveksling. Jeg har før syet en masse af de her kaffe/te-varmere, som du kan se lige her, så det var let og ligetil at tegne mønstret af på en af de gamle. Kaffe/tevarmeren  er foret med termoflies, som netop er beregnet til at holde varmen inde. I toppen har jeg sat et blåt satinbånd fast, som matcher fint til de blå blomster.
 
Jeg har syet et par stykker af dem, som jeg sætter til salg for 250,-
 Så hvis du gerne vil have fingrene i en af dem, først til mølle, så bare skriv til mig på mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk eller kommenter herunder, så sender jeg dig fluks en afsted.
 
 





Mormorkunst øhhhh mener marmorkunst

$
0
0
For mig at se, så er marmor og ikke mormor:-) kommet for at blive, i hvertfald lidt endnu. Igennem det sidste stykke tid, har jeg arbejdet på en lille serie af forskellige marmor-ting bestående af et par keyhængere, et par makeuppunge og en flettet taske alt sammen lavet af marmorstof og marmorpapir.
 
Stoffet har jeg været så heldig at finde i  Nettos spotvareafdeling og marmorpapiret købte jeg i Søstrene Grene lige inden jul.
 
Makeuptaskerne måler ca. 23 x 15 cm og er foret med kvalitetspladevat. Indeni er der lysegråt stof, som matcher til de grålige nuancer på forsiden. I toppen er der isyet grå og hvid lynlås.
Sælges for 165,-
 
Keyhængerne kan gå rundt om hovedet og har en passende længde ved halsudskæringen. Jeg har været så heldig at finde de sødeste hjertenøgleringe, som jeg synes er med til, at give keyhængerne det ekstra lille pif.
Sælges for 150.-
 
Den flettede clutch har jeg flettet ligesom alle mine andre efterhånden mange flettede tasker. Den måler ca. 19 x 14 cm og har en grå lynlås i toppen.
Sælges for 199,-
 
Jeg har før lavet ting med marmor bl.a. disse træeropbevaringskasser og collagebilleder og jeg tror såmendt ikke, at dette bliver det sidste.
 
Kom gerne med andre gode ideer til hvad jeg skal lave med marmorpapiret og stoffet, jeg er altid frisk på en ny udfordring:-)

Livets træ og de 4 årstider nu som tegninger

$
0
0
For lidt mere end en uge siden fik jeg en forespørgsel fra en rigtig sød kvinde, som jeg mødte på Kreamessen i Skanderborg til bage i november. Hun ville høre om, jeg evt. havde mod på at tegne et træ, gerne med blade på. Da jeg ikke har haft tegnet træer før, tænkte jeg, at denne udfordring ville jeg gerne tage op, så de sidste mange aftenstimer er blevet brugt på at tegne træer.
Det blev nemlig ikke kun til et træ, faktisk hele 5 træer, da jeg ikke rigtig vidste hvilke farve blade, hun ville have på. Så slog det mig, at det måske kunne være fedt, at lave De 4 årstider og Livets træ med forskellige farver. Det var faktisk rigtig fedt at inddrage farer i mine tegninger, det er jo ellers ikke noget jeg gør særlig ofte. Tror faktisk kun det er sket ved mine diamanttegninger, som jeg viste i dette indlæg
 
Nu er jeg bare spændt på, hvilket træ hun helst vil have, mon ik` der er en af dem, som falder i hendes jord, det håber jeg i hvertfald.
 









Stofrester nu som keyhængere

$
0
0
Det der med at få brugt sine stofrester, det er jeg nu altså fortaler for. Sommetider kan det bare være svært lige at finde ud af, hvad man skal lave med det. Jeg har før vist jer, hvad jeg har fået lavet med mine stofrester og hvis du søger på Pinterest, så kommer der et hav af gode ideer frem.
 
Da jeg jo er syg efter libertystoffer og efterhånden også har en god samling, betyder det jo, at jeg har mange stofrester indenfor netop Liberty.
Jeg fik derfor lyst til at sy et par keyhængere. 13 styk blev det til, hvoraf de 6 af dem er ud af mit libertystof. De andre er henholdsvis rester fra marmorstoffet fra de makeuppunge jeg viste i sidste indlæg og de sidste med harlekin og stjernemønster er noget jeg har haft liggende længe i stofbunken.
I de fleste har jeg syet en hjertenøglering fast, men da jeg midt under arbejdsprocessen løb tør for dem, måtte jeg i stedet for sætte lidt forskellige karabinhager fast, som jeg havde liggende i gemmerne.
 
Indeni har jeg syet et matchende satinbånd fast, som gør det lækkert at have rundt om halsen. Jeg bruger dem ofte på arbejdet, så jeg altid har mine nøgler ved hånden, men derudover synes jeg også, at det er et fint lille smukke i sig selv som accessoirers til sit tøj.
 
Hvad med dig, hvad bruger du dine stofrester til?
 





 
Alle keyhængerne koster desuden 150,- pr stk






Livets træ nu i regnbuens farver, forår og sol over Aarhus

$
0
0
Jeg ved ikke om, I kan huske, at jeg for nogle uger siden viste jer denne serie af årstidstegninger bestående af 4 billeder samt et billede af Livets træ. I den forbindelse fik jeg en forespørgelse fra en kunde, som var blevet helt forelsket i min udgave af Livets træ og derfor ville høre, om jeg kunne tegne en til ham, dog med lidt justeringer. Jeg er jo ikke bleg for at sige nej til sådanne udfordringer til trods for manglende tid, men elsker jo bare sådanne tegneopgaver. Kunden kunne dog godt tænke sig, at få lavet roden symmetrisk samt at bladene på træet skulle falde i regnbuens farver oppe fra og ned. Et par sene aftenstimer ved tegnebordet og et par eller 10.0000 streger senere, ja så kom der denne udgave af Livets træ.
 
Jeg var lidt spændt på, om kunden ville blive tilfreds med resultatet, sådan har jeg det altid, når det er specialbestillinger. Mine kunder er nemlig bundet af købet uanset resultatet, når først de har bestilt. Måske nogle vil synes, at det er unfair, når nu de ikke har set det endelige resultat, men jeg ligger utrolig mange arbejdstimer i at sidde og tegne disse specialbestillinger og derfor vil jeg være meget ked af, hvis det så er spildt arbejde.
 
Heldigvis blev tegningen tryk i torsdags og afleveret fredag og jeg har heldigvis lige fået tilbagemelding på, at han var meget meget tilfreds med resultatet, så det var dejligt.
 
Jeg vil lige afslutte dagens indlæg med et par dejlige forårsbilleder fra weekenden, som bl.a. har budt på masser af dejlig over Aarhus og mine kinder.
 
Hermed ønsker jeg jer alle en dejlig uge.
 

 

 






Forårsnyheder fra Søstrene Grene, nu i min lejlighed

$
0
0
Kan I også mærke foråret stille og roligt indtager det danske lille land? Det kan jeg i hvertfald, specielt her de sidste par dage har solen virkelig fået magt. Især om eftermiddagen har jeg virkelig nyt den dejlige eftermiddagssol, som har indtaget min terrasse, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er virkelig en fornøjelse at se og mærke, hvor lyst det nu er blevet om aftenen og inden så forfærdelig længe, skal vi jo også sætte urerne en time frem eller er det tilbage?????? Nej, det er vidst frem, for så vidt jeg husker, så skal havemøblerne sættes frem om foråret og tages ind igen til efteråret.
Simpel regel, som jeg har lært af min mor:-)
 
I mandags var jeg lige et hurtigt smut forbi Søstrene Grene. Jeg havde nemlig set, at de havde fået deres forårsnyheder frem. Jeg faldt pladask for disse fire vaser i grå, hvid og lyseblå farve og til den nette sum, ja det kan jeg faktisk ikke engang huske, for de var så billige, at jeg ikke tjekkede bonen, så måtte de altså med hjem. Jeg kan specielt godt lide de helt tynde, de er oplagte til at have en lille buket af vintergækker eller måske anemoner, når de kommer.
 
Jeg er i hvertfald super glad for dem og de har nu fået deres æresplads i hjørnet på min altandør.
 
På den anden side har jeg mine to Lyngbyvaser, som jeg var så heldig at få i julegave sidste år. Dog ved jeg, at prisen ikke er helt den samme som Søstrenes Grenes prisniveau, men det at blande dyrt med et mix af gode "fund" som jeg betegner det, er nu i og for sig det, der kendetegner mit hjem.
 
Hvad med dig nyder du foråret og hvordan mixer du dit hjem? Er det udelukkende dyrt design eller må der også godt være en blanding af gode "fund"?
 
Viewing all 851 articles
Browse latest View live