Quantcast
Channel: Made by Me
Viewing all 851 articles
Browse latest View live

Julegaver

$
0
0
En super dejlig juleaften med hygge, god mad og dejlige gaver var netop, hvad jeg havde i onsdags og selvom vi ikke var så mange juleaften, så fik jeg alligevel super dejlige gaver, næsten alle dem, som jeg ønskede mig, så det var bare så dejligt.
 
Nedenunder kan I se et lille udpluk af nogle af de mange herligheder.

Bordkobberlampe med marmorgranitsten som fod
Sort kahlerur
Filtkugletæppe fra Madeinnepal.dk
Lyngbyvaser både i str. 20 og 15 cm
Stor Kahlervase i grå
Sæbedispenser
Tandkrus
Rensecreme fra Clarins 














Året der gik 2014

$
0
0



Hold nu op hvor har dette år altså gået stærkt og ikke mindst, hvor er der sket meget for mig på dette år. Jeg vil derfor i dette indlæg i ord og billeder give jer et lille indblik i, hvad der er sket for mig igennem årets løb. Rigtig god fornøjelse.

Januar-februar
Disse to måneder var for mig virkelig lange, fordi jeg sad med min bacheloropgave, som skulle afleveres i slutningen af januar måned og efterfølgende forsvares i februar. Som mange af jer sikkert ved, så har jeg jo læst til pædagog de sidste 3½ år, så det var derfor mit speciale som skulle afleveres, så jeg langt om længe kunne stå færdig som pædagog. Som I også kan genlæse fra dette indlæg så var det virkelig en stor dag endelig at blive færdig både for mig, min familie og mine medstuderende. Det var en super dejlig dag med gode gaver, fantastiske mennesker og ikke mindst en dejlig fornemmelse i maven af at gå fra med et stort 10-tal fra min bacheloropgave. Nåååå ja og så fik jeg også lige en tur til Paris af mine forældre, som jeg ikke har brugt endnu, men det regner jeg med at gøre engang her i foråret 2015. Kan næsten ikke vente.
 


Februar-Marts
stod på jobsøgning og atter jobsøgning og på grund af de mange nedskæringer og besparelser i Aarhus kommune på pædagoger, så var det godt nok svært at finde noget, men jeg mistede ikke kampgejsten selvom det var tæt på. Jeg holdt mig samtidig igang med mine kreative sysler, især tegning blev min helt store interesse og jeg satte mig derfor det mål om, at få tegnet mindst en tegning for hver måned, hvilket I også kan læse lidt om i indlægget her. Når jeg sætter mig nogle mål, så tør jeg næsten altid love, at jeg overholder dem, hvilket også blev tilfældet her. Næsten tre-fire tegninger pr. måned blev det til, hvis ikke flere. I kan se mange flere af mine tegninger lige her





April
April måned gik selvfølgelig stadig med jobsøgning, men samtidig med det, var jeg så heldig at kunne få lov til at komme i virksomhedsparaktik hos Tina Dalbøge, hvor jeg bl.a. skulle være med til at lave og idéudvikle en kreativ E-bog for børn og deres familier og samtidig med det, var jeg også med til at lave kreative ting fra hendes Kreahobshop, som hun skulle bruge til sin egen blog. Det var virkelig et spændende praktikforløb, hvor jeg fik rig mulighed for at lave mange kreative projekter.
Nedenunder kan I se et lille udsnit af, hvad jeg fik lavet hos Tina.
 
 
Collagebilleder  kombineret med mine egne tegninger og Tinas papir fra hendes webshop.
 


Øreringe i krympeplast malet med Poscatuscher


Halskæde lavet af krympeplast

Papirkugleuro som du også kan finde en DIY på her
 
 
Maj
Maj stod selvfølgelig endnu engang på jobsøgning og jobsamtaler, men hold fast hvor var det en sej måned for mig, da jeg efterhånden syntes, at det var ved at være ret opslidende at skulle søge jobs og få afslag gang på gang, især fordi jeg nemt kommer til at føle, at det er mig, der er noget galt med og ikke at de altså har over 150 ansøgninger til hver stilling. Heldigvis så vendte det hele i slutningen af måneden, hvor min dejlige stedfars kammerat ringede og spurgte, om jeg ikke jeg havde lyst til at begynde at have nogle timer ude i hans grafiske virksomhed Damgaard-Jensen i Skejby. Først var jeg lidt nervøs for, om det overhovedet ville være noget for mig nu, når jeg trods alt er uddannet pædagog, men jeg gav det selvfølgelig en chance og efter blot et par uger, fandt jeg hurtigt ud af, at det var et sted, jeg godt kunne trives og arbejde, især med de søde kollegaer.
 
Derudover var maj måned også en måned, hvor foråret rigtig kunne mærkes, jeg var bl.a. til Smukfest medhjælperfest med mine to bedste veninder.
 



Juni-Juli
Juni stod for det meste på arbejde, hygge med venner og familien samt min lillebrors konfirmation, som virkelig var en super dejlig familiefest.



Derudover blev juni og juli også to måneder, hvor jeg fik en af mine store drømme fuldført nemlig, at komme op at flyve i helikopter for første gang. Det har nemlig længe været en af mine højeste ønsker og da min nye chef også er uddannet pilot og dermed ejer hans helt egen helikopter, ja, så var jeg så heldig at få lov til at komme op og flyve. Det blev dog ikke blot til en, men faktisk rigtig mange flyveture henover sommeren.

 
 

 
 
Juli var også en af de måneder, hvor jeg virkelig gjorde noget stort i forhold til mig selv og mine egne grænser. Som mange af jer måske ved, så har jeg nemlig ikke turde vise mig i badetøj på offentlige strande og dermed heller ikke kunne bade i havet, selvom jeg virkelig elsker det. Men i år havde jeg sagt til mig selv, at min sygdom simpelthen ikke skulle forhindre det også selvom, at jeg måske ville få nedstirrende blikke. En dejlig varm juli-dag gjorde jeg det. Hoppede i bølgerne blå ved Risskov Strand sammen med en af mine veninder. En fantastisk dejlig følelse, som jeg håber gentager sig igen til næste år.
 
Juli var desværre også en rigtig trist måned, i hvertfald i slutningen, da min højt elskede mormor desværre gik hen og døde. Heldigvis så blev hun 91 år, så man må jo sige, at det var en flot alder. Det var en rigtig smuk begravelse, som jeg helt sikkert vil huske tilbage på i mange mange år.
 
 
 
 
August
August stod bl.a. på sommerhusophold på Sydsjælland med min dejlige familie og en tur i Den blå planet samt mange dejlige gåture langs vandet. Utallige smukke solnedgange fra min altan blev det også til, så alt i alt en super dejlig sommer med varme, hygge, familiefester, sammenkomster med veninder, Skanderborg Festival og jeg kunne blive ved.
 
 
 
 
 
 
September
I september var jeg så heldig at vinde et weekendophold for to personer på et af Scandic-hoteller. Jeg valgte at invitere min dejlige bonus-storesøster med. Vi blev ret hurtige enige om, at det skulle være Hotel Scandic i Horsens, da alene omgivelserne og den smukke bygning simpelthen måtte afprøves. Det var over alt forventning både morgenmadsbuffeèn, som for øvrigt var økologisk, samt deres senge og betjenening var til top karakter og når man så samtidig har en af sine bedste veninder og søster med i samme ombæring, så kan det jo ikke blive bedre.

 

 
 

Oktober
Oktober bestod primært af arbejde, men jeg fik samtidig også mulighed for at få trykt nogle af mine tegninger via mit arbejde overpå stof, så jeg fik derfor kørt en masse tasker igennem symaskine og ikke mindst makeuppunge i libertystof.
 
 




 
November
I november gik jeg igang med et af mine livs største kreaprojekter, nemlig denne lædertasker af ene små 8-taller. Efter at have vist den frem både på Instagram, her på bloggen og min Facebookside, så var der stor efterspørgelse på, om jeg jeg ville lave en DIY, hvilket jo indebar, at jeg atter måtte gå i krig med endnu en. Som sagt et større projekt, især at få taget og redigeret alle billederne til DIYèn, men jeg håber, at I har taget godt imod den. I kan for øvrigt finde vejledningen lige her
 

 
 
December
December var for mig en af de dejligste måneder både hvad der angik min jobsituation og mit eget lille kreative værksted. I forhold til min jobsituation, så var jeg så heldig, at kunne skrive under på en fastansaættelse hos Damgaard-Jensen og var derfor helt ude af at få suplerende dagpenge, som jeg nemlig havde fået samtidig med mit arbejde hos Damgaard-Jensen, da jeg nemlig ikke havde nok timer til et fuldtidsarbejde. Og tro mig, hvor var  det en befrielse, at blive fri for dagligt at skulle tjekke jobnet og søge mindst to fuldtidsstillinger hver uge samtidig med, at jeg trods alt arbejdede.
 
Samtidig med det fik jeg også opstartet mit eget kreative univers med salg af mine ting, især mine tegninger, puder, smykker og flettasker går faktisk rigtig godt. Det fungerer både via min Facebook side, min Instagram profil og selvfølgelig også herinde. Om jeg på sigt vil lave en dissideret webshop, ved jeg ikke helt endnu, det vil tiden vise:-)
 
Sidst men ikke mindst, så blev jeg også lige kontaktet her 2. juledag af webshoppen Navnetavle og print til hjemmet, som ville høre om jeg kunne være interesseret i, at få nogle af mine tegninger sat til salg som udprintet form inde hos dem. Jeg var selvfølgelig ikke et sekund i tvivl om at sige ja, så jeg er lidt spændt på at se, hvordan de bliver taget imod her i det nye år. Det bliver selvfølgelig ikke alle af mine tegninger, men primært mine børnetegninger, da det er dem som de var mest interesseret i.
 
Slutvis skal I da heller ikke snydes for lidt af det julepynt, som jeg har fået lavet her i løbet af december måned samt årets julegaveindpakning anno 2014.


 
Sidst men ikke mindst vil jeg ønske jer alle et fantastisk dejligt nytår og jeg vil samtidig se frem til endnu en blogår 2015.
 
 







Nyhed

$
0
0
Først og fremmest ønskes I alle et rigtig godt nytår, håber I havde en fantastisk dejlig aften i går med alt hvad det indebærer. 
Mit år bliver skudt igang med et par nyheder til jer, nemlig et par nye tegninger minded på børneværelset, men ikke nok med det, så har jeg også fået et samarbejde op at køre med Navne Tavle og Print til hjemmet, så du nu også kan købe mine tegninger til selv-ud-print over på hendes webshop. Du kan selvfølgelig til hver en tid også købe mine tegninger hos mig trykt på kvalitetspapir til 135,-

Kontakt mig pr. mail eller herinde ved at ligge en kommentar for interesse. 

 

 










Den farverige pude

$
0
0
Her i juleferien fik jeg endnu engang en bestilling på et par farverige puder. Kvinden som bestilte dem, har før bestilt puder af mig og har heldigvis været tilfreds med dem. Hendes tidligere bestillinger har været i nogle lidt vilde farvesammensætninger og denne gang var heller ingen undtagelse. Hun ønskede sig nogle i farvekombinationerne grøn, rød, sort og gul i dette harlekinsmønster, så dette måtte jeg jo indfrie.

Personligt er jeg ikke selv til så vilde farver i min boligindretning, men hver sin smag og det vigtigste var jo også, at kunden fik det hun ønskede.

Går du selv i tankerne om, at forvandle din stue med nye puder, så syr jeg også gerne et par til dig.
Priserne ligger fra 250-295,- alt afhængig af str. og mønster.

Du kan se mine tidligere puder lige her


Kvinden havde tidligere bestilt de her.


Så udstiller jeg igen

$
0
0
Så gør jeg det igen efter succesen og den fine opbakning der var sidste gang, jeg solgte ud og udstillede på Skanderborg Steinerskole. Denne gang drager jeg dog til Vejle nærmere betegnet Haughus Godt d. 31/1 og 1/2. Du kan læse mere om selve arrangementet, de forskellige udstillere og om selve godset lige her 
Jeg vil bl.a. tage nogle af mine efterhånden mange illustrationer,broderede puder,kaffe/te-varmere og grydelapper, tasker og mine flettede tasker.
 
Håber at se og møde rigtig mange af jer ikke mindst bare for hyggens skyld :-)
 
 
Adresse: Haughus Gods Vejlevej 50, 7300 Jelling - Danmark 
 

Byttehandel som blev til makeuppunge og illustrationer til de syglade

$
0
0
Der hersker vidst ingen tvivl om, at jeg har en stor svaghed for dyr, det tror jeg vidst I har fundet ud af.
For et par dage siden faldt jeg over dette skønne stof, som Mette (mettetrillemus), som hun hedder på IG havde postet derinde. Jeg var solgt med det samme og spurgte hende derfor straks, om ikke jeg måtte købe eller bytte et stykke med hende. Mette var frisk på en byttehandel og hun er lige som Anita også helt vild med mine tegninger og ville derfor gerne bytte til en af mine tegninger. Mette er en utrolig dygtig kvinde, især når vi snakker om sy-kundskaber og hun ville derfor gerne have en tegning, som kunne symboliser hende. For et par måneder siden, tror faktisk at det var helt tilbage i sommerferien, tegnede jeg de her to, se billederne nederst, og Mette faldt med det samme for den med ginen, syrullen, saksen og knapperne, så den måtte hun jo have.
 
Tegningen er lige blevet afsendt i dag, da jeg først skulle have den trykt, men jeg håber, at Mette bliver lige så glad for tegningen, som jeg blev for stoffet.
 
Der er altså ikke noget bedre end byttehandler herinde på blogland og Instagram og for det ikke skal være løgn, så har jeg en i vente hos søde Anita. Hvad det er, røber jeg ikke endnu, men måske I kan regne det ud, hvis I læser dette indlæg





 

 
Ellers vil jeg blot ønske jer alle en dejlig weekend.
 




Krokodillen og frøen som gerne vil have nye ejere

$
0
0
Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at jeg har fået syet de her to skønne pelsdyr-bamser eller frøen er vidst nærmere en slagt baby-ligge-lege-tæppe. Mønstrene er nogle jeg selv kan stå inde for, så alt er blevet tegnet og tilrettelagt ned i mindste detalje. Jeg har helt vild med det grønne pelsstof, som samtidig er så lækkert at røre ved, at man bliver helt blød om hjertet. På bagsiden har jeg syet mørkegrøn stof og indeni er der henholdsvis bamsefyld og tykt pladevat i.
Da jeg jo desværre ikke selv har nogle børn, sætter jeg dem derfor til salg. 

Krokodillen 175,-
Frøen 150,-
Skriv en mail eller læg en kommentar, hvis du er interesseret. 












Vi fortsætter i børneværelset

$
0
0
Nu vi er ved bamser til de barnlige sjæle, som jeg skrev om i sidste indlæg, så vil jeg da lige vise jer de seneste børnetegninger, som jeg har fået tegnet.
Specielt musen som I ser ¨på første billede, er jeg blevet ret så forelsket i. Jeg tror, det har noget at gøre med dens lidt nedtrykte udtryk, det kan jeg simpelthen ikke stå for. Jeg ved ikke havd det er med mig for tiden, men jeg er simpelthen blevet bidt af at tegne illustrationer specielt minded til børnene. å er det nu engang lidt ærgerligt, at jeg ingen børn har, men så kan jeg heldigvis glæde mine kommende veninder, som skal føde i årets løb.

Mangler du noget selv lidt til din søn eller datters børneværelse, så tager jeg 135,- pr. stk i A4 trykt på kraftigt kvalitetspapir.







 
Så vil jeg lige minde jer om, at holde øje med bloggen i morgen, der har jeg nemlig noget lækkert til jer i vente.





Fødselsdags Give away

$
0
0
 
Som tiden går og klokken slår, ja så går jeg hen og fylder år om en måneds tid nemlig d. 14 februar, valentinsdag.
Derfor har jeg i denne anledning valgt endnu engang at skyde en Give Away igang på en af mine efterhånden mange helenasolskintegninger.
 
Du kan optjene lodder på følgende måder:
 
1 lod: Følg min blog via bloglovin
 
2 lodder: Følg min blog via bloglovin og like min Facebookside Helenas kreative verden
 
3 lodder: Følg min blog via bloglovin, like min Facebookside Helenas kreative verden og del dette indlæg med overstående billede.
 
Du kan desuden optimere dine chancer ved også at deltage på min  Instagramprofil
 
Husk at skrive hvor mange lodder du deltager med.
 
Konkurrencen slutter dagen efter min fødselsdag.
 

Foråret er på vej til trods for, at vi kun er i januar

$
0
0
Til trods for at kalenderåret i skrivende stund kun siger d. 17. januar, ja så hersker der vidst ingen tvivl om, at vinteren har været ganske mild indtil videre. Det mærkede min mor og jeg især, da vi var ude at trave en god lang tur rundt ved Brabrandsøen i det smukkeste solskinsvejr her i eftermiddags, Til trods for at temperaturen kun stod på 4 grader, så kunne man alligevel mærke at solen varmede mine små frosne vinterkinder. I den ene grøftekant spottede jeg lige denne søde perlehyacint, som jeg simpelthen ikke kunne nænne at vise jer herinde.
Det er bl.a. disse små forårstegn, som gør livet værd at leve, især når man så tilbringer sin lørdag med verden dejligste menneske.
 
 
 
Hvad gør livet for dig værd at leve?

Livets træ og de 4 årstider nu som tegninger

$
0
0
For lidt mere end en uge siden fik jeg en forespørgsel fra en rigtig sød kvinde, som jeg mødte på Kreamessen i Skanderborg til bage i november. Hun ville høre om, jeg evt. havde mod på at tegne et træ, gerne med blade på. Da jeg ikke har haft tegnet træer før, tænkte jeg, at denne udfordring ville jeg gerne tage op, så de sidste mange aftenstimer er blevet brugt på at tegne træer.
Det blev nemlig ikke kun til et træ, faktisk hele 5 træer, da jeg ikke rigtig vidste hvilke farve blade, hun ville have på. Så slog det mig, at det måske kunne være fedt, at lave De 4 årstider og Livets træ med forskellige farver. Det var faktisk rigtig fedt at inddrage farer i mine tegninger, det er jo ellers ikke noget jeg gør særlig ofte. Tror faktisk kun det er sket ved mine diamanttegninger, som jeg viste i dette indlæg
 
Nu er jeg bare spændt på, hvilket træ hun helst vil have, mon ik` der er en af dem, som falder i hendes jord, det håber jeg i hvertfald.
 









Drøm sødt

$
0
0
Jeg har valgt at kalde dette indlæg for "Drøm sødt" af to årsager.
Den første årsag er, at jeg længe gerne har villet lave en rigtig drømmeuro til børneværelset, ikke fordi jeg selv skal til at have børn, det kan jeg jo desværre ikke få, men der er efterhånden mange af mine veninder, som skal til at have små guldklumper. Derfor er der i den kommende tid en del barnedåb i vente og derfor er det jo godt at være på forkant med dåbsgaverne. Da jeg i fredags spottede denne fine måneuro over på Den kreative sky, så kunne jeg simpelthen ikke stå for den og blev derfor nødt til at se, om jeg kunne gøre kunsten efter. Jeg valgte dog nogle lidt mere diskrete farver, som både kan anvendes til drenge- og pigeværelset.
 
For første gang ville jeg også prøve at "sprøjte" papiret med kobber maling, ses tydeligst på de sorte fjer, da jeg længe har syntes, at denne effekt var vildt fed. Jeg købte små sprøjtepumber i Søstrene Grene og derefter var det ellers bare at få klippet alle delene ud efter skabelonerne.
Det sværeste var dog, at få den samlet, så den ikke kom til at hænge skævt, men efter et par rettelser, så lykkedes det nu meget godt. Jeg er selv blevet rigtig glad for resultatet, måske den kommer op at hænge i mit soveværelse indtil, de første små guldklumper ankommer.
 
 


 
Den anden grund til, at jeg har valgt at kalde dette indlæg for "Drøm sødt" er, at det i dag er præcis 3 år siden, at min far gik hen og døde. Det er lidt underligt at tænke på, at der allerede er gået 3 år.
Jeg husker det, som var det i går, da min mor fortalte mig, at far ikke længere var iblandt os her på jorden. En skrækkelig nyhed, som jeg aldrig nogensinde glemmer.
 Min far vil altid have et stort plads i mit hjerte, han var uden tvivl det mest omsorgsfulde og kærlige menneske, som kun ville alle det bedste.
I dag ved jeg godt, at det bedste for ham var, at han fik fred, men sommetider er det nu bare svært at forstå, at han tog det valg, som han nu engang gjorde.
 
I kan læse mere om hvad der præcist skete lige her
 




Bloganbefaling

$
0
0
 
Der hersker vidst ingen tvivl om, at der rundt om i det danske blogland findes et utal af give aways og konkurrencer. Der kan vindes alt fra hjemmelavet strik til guldsmykker og gavekort. Det betyder at der med stor sandsynlighed er en give away, hvor præmien er rigtig attraktiv for dig, og måske noget du lige står og mangler.
Inde på http://www.online-giveaway.dk/  har de samlet en lang række af online-giveaways, så derinde kan du nemt finde en masse dejlige og helt gratis konkurrencer, som bliver afholdt af danske bloggere. Det gode ved at deltage i give aways hos netop danske bloggere er, at du kan stole på dem, og det ikke er noget problem at sende præmien til din danske adresse.
Det sjove ved at deltage i danske give aways er, at for at deltage skal man ofte svare på et spørgsmål i kommentar feltet og derved begynder man at kommuniker med de andre deltagere samt bloggeren. Nogle gange er det nogle rigtig sjove spørgsmål og svar der bliver givet.
Der er naturligvis utrolig mange der deltager i diverse give aways, men en eller anden skal jo være den heldige vinder, så hvorfor ikke dig? Det er jo helt gratis at deltage så du har intet at tabe. Sku du være den heldige vinder, vil det helt sikkert være rigtig spændende og gør din uge meget bedre.
Der er måske nogle give aways, hvor præmierne ikke er noget, du lige står og mangler, men så kan det jo tænkes, at du har en ven eller nært familiemedlem, som du vil kunne glæde ved at forære dem præmien, og glæden ved at give skal bestemt ikke undervurderes.
Jeg har selv en Give away kørende lige nu, som du kan deltage i lige her
 

Flere nyheder på tegnebrættet

$
0
0
Så har jeg endnu engang fået afsendt nye illustrationer, som I kan købe til Selv-ud-print over på NavneTavle og Print til hjemmet
Det første hold, som jeg sendte og i øvrigt fortalte om I dette indlæg var primært minded på børneillustrationer, men denne gang har jeg valgt at have et lidt mere blandet repertoire med i form af Danmarkskort, fjer, et par hunde, en enkelt hest, mine eftertragtede kronhjorte, den finurlige pingo, et par elefanter og et anderledes bjørneansigt. Lige netop disse illustrationer har været meget efterspurgte og det er selvfølgelig derfor, at jeg netop har udvalgt dem til NavneTavle og Print til hjemmets shop.
Da det selvfølgelig kun er Til-selv-ud-print derinde, så kan I selvfølgelig altid købe dem af mig, hvor jeg trykker dem på kvalitetspapir og sender dem direkte hjem til dig.

Du kan bestille ved at sende mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk eller kommentere herunder. Derudover er du selvfølgelig også velkommen til at følge mig på Instagram helenasolskin og min Facebookside Helenas kreative verden

Priser:
A4 = 135,-
A3 = 175,-
















Bare vendt, der er endnu flere på tegnebrættet.



Krea og livstilmesse i weekenden

$
0
0
Så er det i weekenden lørdag og søndag fra kl. 10-17 jeg er at finde på Houghus Gods ved Vejle. Jeg har været så heldig at få en stand på godset i hovedbygningen, hvor jeg skal stå sammen med min gode veninde Tina Guldskove, som iøvrigt er en mega dygtig blomsterdekoratør.

Jeg har glædet mig helt som et lille barn, da det kun er 2. gang jeg skal ud med mine ting. Sidst jeg var afsted var i Skanderborg, så det var jo ikke så langt væk. Denne gang er det som sagt i Vejle, så jeg er lidt spændt på om det bliver en succes eller fiasko, en ting jeg i hvertfald kan love jer, at jeg vil have en masse af mine ting med som:
Håndsyede mohairbamser, grafiske tegninger, flettede tasker, små tasker, skuldertasker, punge mm.

Håber meget at se netop dig i weekenden:-) 


Royal Copenhagen aften

$
0
0
For godt og vel en måned siden blev jeg tagget af Christina (christinalykkep) på instagram, hvor Christina inviterede mig til hendes fagprøvearrangement, da hun netop havde valgt, at skulle fortælle om Royal Copenhagen. Det er nu ikke så meget, at  jeg har fortalt jer om mine store kærlighed til Royal Copenhagen, men især megamussel er min helt store favorit. Dette havde Christina åbenbart fanget over på min IG-profil og jeg var da heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg gerne ville deltage til hendes arrangement. Der var kun plads til 100 mennesker, hvoraf de 50 var vip-billetter, så I kan måske godt regne ud, at de billetter hurtigt fik ben at gå på. Jeg nåede heldigvis også at skaffe en vip-billet til min veninde, så vi sammen kunne tage afsted. Det nu altid lift hyggeligere at følges med en, især ens veninde :-)
 
Selve aftenen forløb stille og rolig med en masse fine oplæg. Først fortalte Christina lidt om hendes vision med dette arrangement, samt hvorfor hun netop havde valgt at skrive fagprøve om Royal Copenhagen. Herefter kom der to kvinder, som arbejder for Royal Copenhagen herunder var den ene af kvinderne en af de få, der i Danmark stadig maler den ægte Royal Copenhagen-varer.
 
Det var utrolig spændende og ikke mindst lærerigt at høre om Royal Copenhagens historie og hvordan hver enkelt lille mønstre var blevet til. Jeg lagde specielt mærke til historien bag
Blå Elements der netop passer perfekt sammen med alle de andre blåmalede stel fra Royal Copenhagen. Blå Elements blev introduceret i 2011 og det er designet af Louise Campbell. Blå Elements er desuden en videreudvikling af de øvrige stel af Louise Campbell i Elements-serien, hvor alle grundformerne er helt nye og bygger på kontrasterne mellem århundreders arv og det nye årtusindes levemåde. Alene formen på Blå elements gør det helt unik i mine øjne samtidig med, at det også rummer fragmenter fra både det musselmalede stel fra 1775, Flora Danica fra 1790 og Halvblonde fra 1885 gør, at det får sin helt egen karakteristika.

Samtidig er det altså også lidt vildt at tænke på, at en stor del af stellet stadig bliver fremstillet ved håndkraft. Desuden er alle stellets dele glaserede og håndmalet efter den klassiske underglasurbemalingsteknik, som har været brugt siden Royal Copenhagen blev grundlagt i 1775. Dette betyder, at den koboltblå farve på Blå Elements har den samme dybde og intensitet som på Royal Copenhagens øvrige blåmalede stel.
 
Efterfølgende var der konkurrenceudtrækning, hvoraf jeg havde bidraget med en af mine illustrationer, et mindre foredrag om det at være maler for Royal Copenhagen, shopping for dem der ikke kunne dy sig, når nu der var 20% på alt Royal Copenhagen og sidst men ikke mindst kunne alle deltagerne nyde godt af Royal Copenhagens nyeste katalog samt lidt andre lækre sponsorerede små-ting. Så alt i alt en super hyggelig aften, som jeg helt sikkert vil huske tilbage på.
Jeg har i øvrigt lagt en lille film op på min IG-profil (helenasolskin), hvor I kan se hvordan de små fine blå blomster bliver skabt.
 
Ellers vil jeg blot ønske jer alle en dejlig weekend.
Som mange af jer sikkert ved, så bliver min rigtig travl, men på den gode måde, da jeg jo skal udstille på Haughus Gods ved Vejle.
 








Dygtige Christina gjorde det bare super godt.







Træt, men lettet og lykkelig

$
0
0
Kan slet ikke beskrive med ord, derfor bliver dette indlæg nok også mest i billeder, hvor taknemmelig, lykkelig og lettet jeg er over det store fremmøde der har været til krea- og livstilmessen på Haughus Gods, hvor jeg har stået sammen med mine veninde Tina Guldskove, iøvrigt mega dygtig blomsterdekoratør. Tina og jeg havde været så heldige at få booket stand i selve hovedbygningen på godset, ja faktisk i selve stuen, hvilket passede så fint ind til Tinas og mine ting. Især mine gammeldags mohairbamser samt Tinas smukke kranse af roser fik indtaget både den flotte sofa og de fine lænestole der stod rundt omkring i rummet og som vi heldigvis godt måtte inddrage. 
 
Der var et overvældende stort fremmøde begge dage. På et tidspunkt var der faktisk så mange mennesker, at der ikke var flere parkeringspladser, men heldigvis var godset så stort og folk var gode til at fordele sig rundt på de forskellige stande, så det gik heldigvis smertefrit.
 
Jeg fik solgt ud af rigtig mange af mine ting både flettede tasker, hele 6 bamser til en kunde, som ville sælge dem i hendes butik over på strøget i Kbh og selvfølgelig en masse af mine tegninger, så det var bare super dejligt.
Det bliver uden tvivl ikke sidste gang jeg udstiller og når man står i godt selvskab og samtidig møder en masse dejlige bekendtskaber herigennem et par fra Instagram og blogland her kan bl.a. nævnes søde og dygtige Anita, som kom sammen med hendes tvillingesøster Anja.
Anita og jeg har før jul haft lavet en lille byttehandel, hvor hun fik to af mine tegninger og jeg fik en hæklet Kaj Bojesen abe. Anita var blevet færdig med aben her for et par dage siden og da hun alligevel ville ud på messen, så kunne jo lige så godt tage aben med. Jeg blev helt vild overrasket over så flot et hæklearbejde, den er simpelthen så sød og så smukt, at den helt sikkert fortjener et indlæg for sig selv. Tak Anita.
 
Ellers vil jeg blot lade billederne tale for sig selv og ønske jer alle en rigtig dejlig søndag aften.
 





 




















Kaj Bojesen aben fik sin æresplads

$
0
0
Som lovet fra sidste indlæg, skulle min skønne Kaj Bojesen abe have lov til at få et helt særegnet  indlæg for sig selv, da jeg simpelthen synes, at han fortjener det. Det er ikke mig selv der kan tage æren for dette smukke arbejde, selvom jeg gerne ville, men jeg er en dør til at hækle :-)
Til gengæld er det dygtige Anita, som har lavet den til mig. Før jul var hun nemlig så sød, at ville indgå i en byttehandel, hvor hun så fik to af mine tegninger med kronhjorte på. Jeg var lidt spændt på, hvordan den ville komme til at se ud, men jeg må sige, at jeg er dybt imponeret af Anitas arbejde, så fint udført uden den mindste fejl.
 
Kaj har selvfølgelig fået ærespladsen på mit klaver ved siden af min Kahlervase og mine kobberlys, så når jeg sidder og spiller fanger han lige mit ansigt, når jeg kigger op. Det kan da kun gøre en glad.
 
Jeg vil virkelig gerne lære at hækle, men har aftalt med søde Anita og hendes søster, at det ikke bliver sidste gang vi ses, så mon ikke næste gang bliver til noget hygge-krea-tamtam. Det har vi i hvertfald snakket om.
 
Har du også forelsket dig i Kaj Bojesen aben i den hæklede udgave eller er du mere til den hårde vare, her mener jeg ham af træ?
 

Håndtasker til salg i alverdens farver og finurligheder

$
0
0
Igennem de sidste mange år har jeg fået syet en alverdens masse tasker med forskellige udtryk. Her kan bl.a. nævnes, tasker med broderi, sommerfugletasker, tasker med stofmaling, håndtasker med bambushanke, store og små skuldertasker, tasker med pels ja der er efterhånden snart ikke det, jeg ikke har kastet mig ud i i forhold til taskeprojekter, men som min mor også siger, kvinder skal ikke gå ned på tasker.
 
Jeg har valgt at sætte en del til salg til meget billge februar-priser, da jeg simpelthen ikke har plads til så mange. Står du derfor og mangler den oplagte festtaske, værtindegave eller måske en valentinsgave, så er det nu, du skal slå til.
Priserne står under hver enkelt taske og er du interesseret, så send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk eller kommenter herunder.
 


Taske med bambushank syet i forskellige stofrester med indvendig smukt lyseblåt foer
75,-

Taske med bambushank syet i satinblåt stof med thaisilkelomme og indvendig smukt lyseblåt foer
75,-
 
Taske med bambushank med en dejlig blød pelskant foroven
75,-
 
Solgt

 
Taske med bambushank med en dejlig blød pelskant foroven samt sort stoftryk med perlebroderi
75,-
 
Makeuptaske med harlekinsmønster, lynlås, tittekant og foer
165,-

Makeuptaske med harlekinsmønster, lynlås, tittekant og foer
165,-
 
Makeuptaske med harlekinsmønster, lynlås, tittekant og foer
165,-
 
Makeuptaske med neontern, lynlås, tittekant og foer
165,-
 
Makeuptaske med gult neonmønster, lynlås, tittekant og foer
135,-
 
Håndtaske syet af forskellige stykker stof og med sort foer
50,-
 

Håndtaske syet af forskellige stykker lysegrønlige stoffer og med hvidt foer
50,-
 
Håndtaske syet af forskellige stykker lyserøde stoffer og med hvidt foer
50,-
 
Håndtaske syet af forskellige stykker armigrønne stoffer og med armigrønt foer
50,-
 
Håndtaske syet af forskellige stykker rødbrune stoffer og med brunt foer
50,-
 
Håndtaske syet af forskellige stykker hvide stoffer og med hvidt foer
50,-

Håndtaske syet af forskellige stykker grålige stoffer og med gråt foer
50,-
 
 Håndtaske syet af smukt organzastof med små bronze blade og med hvidt foer
50,-
 
Håndtaske syet i hvidt stof som efterfølgende er blevet dekoreret med stofmaling og perlebroderi
75,-
Håndtaske syet af lyserødt satin påsat en smuk sommerfugl
50,-
 
 Håndtaske med kanin i lyseblå
50,-
 
 Håndtaske med kanin i lyserød
50,-

Håndtaske  i smukt sommerfuglestof og med lyseblåt foer
50.-
 
Skuldertaske syet af forskellige armigrønne stoffer med perlebroderi og gråt foer 
175,-

Skuldertaske syet af sort, grå og hvide stoffer med perlebroderi og gråt foer
175,-
 
Skuldertaske syet af forskellige stykker blålige stoffer og bånd med smukt lyseblåt foer
175,- 

Skuldertaske syet i patchwork-harlekinstern i lyserøde stoffer og med Hvidt foer
175,-

Skuldertaske med elefantbroderi og gråt foer
175,-

Lille lilla filtpens med broderi og perler
75,- 
 

Be my valenetines day

$
0
0
Det der valentinsdag, hvad er det egentlig for noget ud over at samtlige blomsterforretninger får en god mulighed for at sælge en masse blomster?
 
 
Selve valentinsdag fejres 14. februar, også kendt som "de elskendes helligdag" og i øvrigt min fødselsdag. På denne dag udveksler par kort, blomster, chokolade eller andre former for kærlige gaver.
I dag ser vi mere og mere, at valentinsdag er blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, som er en slags festival, dog er det ikke alle forskere der er enige i dette. Festivalen blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre at frugtbarhed, var et vigtigt element i festen.
 
Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er dog stadig lidt usikkert. Det siges dog, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret og efterfølgende sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar.
 
Afholdelse af valentinsdag i Danmark begyndte først rigtigt at komme frem i år 2000. Eks. Tv-stationer og andre landsdækkende medier markerede dagen og især blomsterforretningerne kunne få en ekstra god indtjening i dagene op til. Dagen markeres efterhånden til de fleste aldersgrupper. Fra de lidt ældre til de helt unge par, der går ud og spiser til de unge teenagere der sender sms med små <3 og sender roser til sin elskede. Valentinskort har dog været set allerede i 1990èrne, hvor de først dukkede op som go-cards på cafeer og efterhånden kom ud som standardkort i butikkerne.
 
Hvad med dig og dit synspunkt til valentinsdag, er det noget du fejre med din kæreste eller er det blot bare en helt almindelig dag ligesom alle andre dage?
 
Som jeg også skrev i starten, så fylder jeg også år denne dag og jeg har derfor fundet 3 helenasolskinstegninger frem, som jeg synes passer så fint til denne dag. Jeg har derfor valgt, at sætte disse 3 tegninger ned til kun 99,- 
 
Er det nu du skal forære din kæreste, mand eller kone en kærlighedsgave, så er du mere end velkommen til at bestille.
Tilbuddet kører selvfølgelig frem til d. 14. februar. 
 
 






Viewing all 851 articles
Browse latest View live