Quantcast
Channel: Made by Me
Viewing all 851 articles
Browse latest View live

My little pony, dengang jeg var barn

$
0
0

My little pony hitter åbenbart stadig hjemme på de søde små prinsesseværelser, selvom det er ved at være mange år siden at de første My little ponyer kom frem i butikkerne. Jeg husker tydeligt, da mine veninder og jeg som barn elskede at lege med de små farverige ponyer. Siden hen er der også udgivet både film, bøger, malebøger mm. og man kan da vidst roligt sige, at de har vundet mange små pigeherter.

Når jeg nu alligevel var godt i gang med uroproduktionen til de søde små børneværelser ikke mindst hos min kommende nieces værelse, hvorfor så ikke lave en lille My little pony uro.

Jeg havde egentlig tænkt, at den skulle hænge hjemme på niecens børneværelse, men da jeg så viste den til min kære venindes datter, ja så var hun solgt og jeg måtte derfor bære over med mig og give den til hende. Heldigvis ved jeg, at min niece vidst ikke kommer til at mangle uroer, for jeg har allerede foræret de kommende forældre en måneuro og en skyuro, så om der overhovedet var plads til endnu en, det tror jeg faktisk ikke.

Derfor var det jo også oplagt, at min kære venindes datter Klara skulle have æren af at modtage den.

Har du lyst til at se andre af mine uroer til børneværelset, så tag et smut forbi disse indlæg.

Materialer:
Hamaperler fra Panduro Hobby
Uro-ring fra Panduro Hobby
Bagepapir
Strygejern
Hvid sytråd
Hvid Satinbånd til ophæng














Og nej, jeg kommer selvfølgelig heller ikke udenom at tegne en lille My little pony, den har allerede fundet plads på mange pigehjertes værelser.


Vidste du:
My little pony kom til salg første gang i 1983 primært rettet mod piger og den blev senere ret så populær i løbet af 1980'erne.
Legetøjet er blevet givet liv i animerede tv-serier, film og spil. My Little Pony er blevet relanceret af flere omgange siden sin begyndelse.
Alle My Little Pony legetøjs manke og hale, har syntetisk hår som kan børstes.På deres flank har ponyerne et tegn i form af et symbol.








De sidste måneders Navne- og Fødselsplakater

$
0
0
De sidste par måneder har jeg haft en del navne- og fødselsplakater på to-do-listen, men jeg har ikke rigtig nået at fået vist dem frem herinde. Derfor tænkte jeg, at det ville være oplagt at lave et lille samlet indlæg med dem, jeg har lavet. På den måde kan det måske også give de nye læsere et lille overblik over de navneplakater, jeg kan lave til netop dit eller din venindes kommende barnedåb.

Jeg har skrevet det før, men nævner det glædeligt igen. Jeg NYDER virkelig at lave disse specialbestillinger til jeres små børn. At se hvad forældrene har valgt at netop deres barn skal hedde samt vægt, kg og hvornår de er blevet født, det gør nu bare disse bestillinger noget helt særligt og mere personlige end de andre, som blot bliver signeret og sendt afsted.

Står du derfor og skal til et kommende barnedåb eller er det måske dit barn der skal døbes næste gang, så laver jeg gerne en dåb/navneplakat til dig.

Send mig blot en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk med det billede, som du ønsker samt navn, fødselsdato, vægt og længde, så laver jeg gerne en til dig.

Du kan desuden se andre eksempler lige her










Forslag til billeder du også kan vælge ud fra.


















Barnevogneskæde/ vægophæng med svaner

$
0
0



Den sidste uges tid har jeg været vært på Instagramprofilen @minkreativeuge, hvor jeg havde til opgave, at vise lidt ud af mine kreative uges gang.

Jeg havde derfor besluttet mig, at jeg ville påbegynde et projekt om mandagen, som så gerne skulle være færdig den sidste dag, altså i dag søndag og med nød og næppe til trods for en arbejdsdag i dag på en hellig søndag samt en dimissionsfest i går aftes, ja så nåede jeg at blive færdig med min barnevognskæde/vægophæng med tre små svaner. 



Jeg synes selv den er blevet veldig sød, men det tog også lidt tid at få tegnet en rigtig fin svaneskabelon, som hverken var for stor eller lille.

Jeg går overvejer, hvis der er interesse for det, at ligge skabelonen ud her på bloggen, så i også kan lave en.


Som nogle af jer måske har spottet, har jeg for første gang i mange år, haft hæklepinden i brug til selve snoren, hvor svanerne hænger på. Det var heldigvis ikke så svært, så mon ikke at jeg i løbet af året, får hæklet lidt mere, det håber jeg:-)

Med disse ord vil jeg blot øsnke jer en kreativ og dejlig arbejdsuge.




















Svaneindbydelse DIY

$
0
0



 
Kan i huske mit tidligere indlæg på min svane-vægophæng fra i sidste uge? ellers kan i læse det her.

 
I forlængelse af dette fik jeg den ide, at lave nogle indbydelseskort med udgangspunkt i de samme skabeloner evt. til en kommende barnedåb, konfirmation, fødselsdag eller anden festlig begivenhed.
Jeg synes nemlig ikke, at der er noget mere personligt end et håndlavet kort.

 
Da der var stor stemning for at lave en DIY på min svane-vægophæng tænkte jeg derfor, at jeg ville starte ud med at lave en DIY på mine indbydelser og efterfølgende på vægophænget. Grunden til dette er, at jeg ved, at flere står og skal til at planlægge henholdsvis konfirmation og barnedåb og derfor ville det jo være oplagt at udgive denne DIY først, da indbydelserne jo skal laves i god tid og sendes ud.

 
Du skal bruge:

 
  • Mine svaneskabeloner
  • Papir gerne perlemorspapir det giver en flot struktur og glans, kan købes i Panduro Hobby eller Søstrene Grene.
  • Saks
  • Springerklips, kan købes i Bog og Ide
  • Glitterpapir til krone, kan købes i Panduro Hobby eller Søstrene Grene.
  • Smalt lyserødt satinbånd til halsbånd
  • Lyserød farveblyant eller tusch
  • Lille tynd sort kuglepind, gerne Artline 0,01 mm
  • Hulmaskine til påsætning af vingerne på kroppen


 
Start med at klippe skabelonerne ud og tegn op på det hvide karton. Der skal bruges en krop og to vinger.


Klip dem herefter ud med en lille spidst saks, det giver det pæneste resultat i forhold til at kunne lave fine spidse vinger.


Farvelæg nu kronen med guldtusch, husk på begge sider af svanen.


Farvelæg herefter svanens næb med lyserød og tegn efterfølgende med tynd sort tusch en lille hinde langs næbet. Tegn ligeledes øjne på.


Inden vingerne sættes fast på kroppen skal der skrives selve indbydelsesteksten, har man mange indbydelser kan man som alternativ skrive den på computer først og printe dem ud i X antal kopier, som efterfølgende limes på vingen.


Lav nu et hul i begge vinger samt midten af svanens krop og monter herefter din vingeklips fast.
Tag først en vinge igennem hullet herefter kroppen og til sidst den anden vinge med selve teksten på.


Bind nu en lille sløjfe med det lyserøde satin rundt om svanens hals og vupti din svaneidbydelse er færdig.




Vingerne kan du sprede op og ned via klipsen  på den måde kan du skjule selve indbydelsesteksten.







Skabelonerne på svanen kan bestilles via mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk 

De koster 20,-



Skal vi perle foråret frem? DIY

$
0
0

1. februar og nu kun en måned tilbage inden vi officielt træder ind i forårsmånederne.
Men er jeg den eneste, som godt kunne trænge til noget sol, lys og FORÅR?

Jeg har de seneste par dage gået og længes efter noget mere lys, forår og SOMMER. De her gråtriste dage kan virkelig føles alt alt for lange.

De sidste par dage har jeg derfor kaldt foråret indendøre med små forårsbebuder bestående af et lille vintergække-hamaperle projekt og har derfor PERLET foråret frem, det håber jeg i hvertfald på.

Igen er det et projekt, som ikke tager alt for lang tid og derfor oplagt til en lille weekend eller eftermiddags aktivitet her i de kommende gråvejrsdage. Måske kunne vi ved fælles hjælp
Perle Foråret Frem.


Materialer:
Hamaperler købt hos Panduro Hobby farverne hvid, grøn, lys gul og mint grøn.
Kvadratiske perleplader tre stk. Du kan også stryge dem en af gangen, så skal der blot anvendes en.
Bagepapir
Strygejern
Hvid sytråd til ophæng

Følg min perleskabelon, se de næste to billeder. Du skal lave to stk af billede nr. et og et stk af billede nr to.

Stryg herefter perlepladerne med bagepapir. Husk ikke at sætte strygevarmet for varmt, så smelter perlerne for hurtigt. Som jeg siger til mig selv, når jeg stryger: "Ha`tålmodighed Helena" Det giver altså det pæneste resultat i sidste ende.

Synes du de bøjer lidt, vil jeg anbefale dig hurtigt at ligge dem i pres efter strygning, så undgår du nemlig dette.

Tag nu en hvid sytråd og bind dem fast efter hinanden. Hvis man synes, at det skal være i en anden rækkefølge så kan man jo bare gøre dette. Det er jo kun fantasien der sætter grænser.


Rigtig god fornøjelse











Mønstrene har jeg fået inspiration til via pinterest, dog har jeg selv ændret lidt på kombination og farverne.



Stjernetegn - Stenbukken

$
0
0


Det er altid godt at sætte sig nogle små mål for det kommende år, men det der med nytårsforsæt, det har nu alligevel ikke rigtig sagt mig noget. 

Dog har jeg lovet mig selv inkl. en masse skønne kunder, at jeg i løbet af år 2017 vil tegne et stjernetegn, et for hver måned.


Derfor skal vi selvfølgelig starte med januar måned, som jo er Stenbukkens tegn. 

Jeg har lavet den i tre udgaver, så der er lidt for enhver smag.

Den første, hvor det kun er selve hovedet der er i fokus. 

Den næste har jeg valgt, at man skal kunne se i helfigur, da jeg synes stenbukken i sig selv er så smukt dyr.

Den sidste har jeg valgt, at man skal kunne se fra siden, ja så burde der være lidt for enhver smag. 


Fakta om Stenbukken: 

Stenbukken: 22. dec. – 20. jan.
Stenbukken er ambitiøs, og en Stenbuks liv er i høj grad præget af en meningsfuld jagt på sin skæbne.
Du har et inderligt behov for succes, penge, status, autoritet, og – selvom du måske ikke er klar over det – for kærlighed.
Som Stenbuk er du både et jordtegn og et kardinaltegn, og denne kombination af praktik (jord) og initiativ (kardinal) medfører at din personlighed er gearet imod lederskab og magt. Du tager initiativ og ved hvordan projektet skal udføres.

Den lyse side af Stenbukken

Stenbukken er symboliseret ved en ged, og dette er ikke tilfældigt, omend det måske specifikt skulle have været en bjergged. Lige som geden har du høje mål, og du hopper sikkert fra punkt til punkt op imod dit mål.
Aldrig usikker på hvor du skal sætte fødderne følger du planen mod toppen. Du bliver aldrig tilfreds med at være i dalen, og så længe der er en top i syne vil du gå efter at nå den.
 














Hvilket stjernetegn er du? 


Billederne kan selvfølgelig bestilles på mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk
Jeg kan også kontaktes på Instagram @helenasolskin eller min facebookside Helenas kreative verden


Pris FRA 160,- trykt på eksklusivt kvalitetspapir.





Kilde fundet her



Sky-kjolen med blondeærmer

$
0
0

I sidste uge gik jeg i gang med denne sky-vintage-kjole.
Jeg havde for nogle uger tilbage i januar set modellen på instagram og var derfor helt solgt for at prøvesy modellen. Mønstret er fra bloggen "Its always autumn" hvor man frit kan udprinte rigtig mange fine mønstre. Dog kræver det lige et lille puslespil, når mønstret skal samles, men sådan er det vel med mange pdf mønstre i dag.

Jeg synes ikke rigtig lige, jeg havde noget egnet stof på lager, så da Stof2000 alligevel havde udsalg på alt deres Pomplin metervarer, ja så kunne jeg simpelthen ikke stå for at prøvesyg modellen i dette skystof. Lige til en kær lille pige.

Modellen her er en str. 3-4 år, men jeg tænker sagtens at man kan formindske eller forstørre modellen, hvis man ønsker dette. Den er i mine øjne meget simpel og sy, især hvis du er lidt fern ved en symaskine. Langs kanten har jeg syet et hvidt bindebånd fast, så man kan lave en fin lille sløjfe bag til. Derudover fandt jeg noget fint gammel blonde i mine kasser med diverse silkebånd og kunne simpelthen ikke stå for, at pynte ærmerne med dette. Det giver lige den ekstra lille finish til selve kjolen.

Jeg overvejer kraftigt at sy en mere, måske et par numre større, så jeg måske selv kan erhverve mig i en til de kommende sommeraftner.

Nu mangler jeg blot at finde en lille ejer til den, måske min niece, men der går jo desværre lige et par år eller tre ellers kender du måske en lille 3-4 årig der ville blive glad:-)




Blondedetaljen langs ærmekanten.



29 år og nu nærmer jeg mig snart de 30

$
0
0

Dagen derpå efter to dage med fødselsdagsfejring af undertegnede. En dag jeg havde haft planlagt længe og ja selvom det hverken var rundt eller som sådan noget stort, så synes jeg alligevel, at jeg havde brug for at holde en fødselsdagsfest for nogle af de mennesker, som har en stor betydning i mit liv. 

Jeg havde derfor inviteret den nærmeste familie, nogle af mine nære veninder, kollega, min kusine og hendes mand og datter til det helt store fødselsdagsbord søndag eftermiddag til hjemmebagte boller, varm kakao, kaffe, te, oste og pølsebord og som dessert havde jeg fået min dygtige veninde til at lave denne special lagkage, som bestod af hjemmebagte lagkagebunde, toblerone crème, rabarber mousse og som prikken over ièt var den betrukket med den fineste turkise fondant belagt med min yndlingsblomst orkideen dertil hvide noder og perlemorsskrift Helena 29 år langs siden af kagen. Hvad mere kan man så lige ønske sig:-)

Jeg hentede kagen allerede om lørdagen lidt uden for Aarhus og jeg kan godt love jer for, at jeg var nervøs på vej hjem i bilen, tænk nu hvis jeg tabte den, så ville mange timers arbejde være spildt. Men det gik, som I nok kan se glidende, til trods for de snedækkede veje, vi havde fået os i løbet af weekenden.

Tirsdag på selve min fødselsdag vågnede jeg til synet af det smukkeste solbeskinnede vejr over Aarhus. Senere formiddagsbesøg af min elskede mor, som havde den smukkeste buket blomster med samt en lille ekstra gave, selvom jeg allerede havde fået mine gaver om søndagen. Senere på dagen havde jeg aftalt med min kusine, at cykle ud til hende i Risskov. Jeg cyklede langs skoven og vandet og det var virkelig en skøn og frisk tur, hvor jeg første gang i mange måneder rigtig kunne mærke de små forårstegn.

Ude ved min kusine havde hun anrettet det fineste lille eftermiddagsbord med friskbrygget kaffe og lækkert frugt lige til mine smagsløg og derfra gik snakken ellers bare. Sidst på dagen havde hun inviteret mig i biografen, hvor hun havde bestilt billetter til filmen "Lion" En fantastik rørende og spændenden film, som desuden var baseret på rigtige hændelser, kan VARMT anbefales.

Sidst på aftenen fik jeg set på alle mine gaver, se billedet længere nede og set tilbage på to dejlige dage, som jeg vil have i gemmebogen de næste mange måneder, sådanne dage kan jeg vitterlig leve længe på.





Det store fødselsdagsbord, før gæsternes ankomst.




Så skal kagen skæres for.








Igen i år var jeg så heldig at få lidt mere til samlingen af royalcopenagen stellet, man er jo blevet en lille samler. Jeg var bl.a. så heldig at få den store mega musselvase og endnu en tallerken, en Blackswan kjole, en rigtig lækker bodylocion med duft af kokos, en lækker håndcreme, penge, gavekort til Magasin, biografbiletter mm. så det var alt i alt en super dejlig dag.



Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen, Det var alt i alt en gave i sig selv.
















3 i 1 kasse - Perleblomstskjuler, servietholder eller sparekasse i Hamaperler DIY

$
0
0

Blomstervaseskjuler


Her som servietholder




I forbindelse med mit tidligere DIY indlæg på mit Hamaperleur med Royalcopenhagen som inspiration, fik jeg den ide at der måtte tilføjes en lille ny accessories til boligen.
Jeg har tidligere set, at mange laver de her terninger med et bogstav på hver side. I den forbindelse synes jeg derfor, at det kunne være fedt at prøve at overføre blå blomst motivet på en kvadratisk kasse. Dog synes jeg, ligesom uret, at det skulle blive til noget, som man senere hen kan bruge til noget og ikke blot bare er en genstand man har til pynt.

Det slog mig derfor, at det kunne være fedt at lave den enten som en slags perleblomstskjuler/vase til alle ens forårsbebuder eller servietholder til køkkenet, som man kan sætte frem på bordet når der kommer gæster. Ydermere kan man jo også bruge den som sparebøsse, så skal man blot gøre hullet i toppen mindre.

Jeg har i den forgangene uge lagt step billeder op på min instagramprofil @helenasolskin og Facebookside Helenas kreative verden og der var vist en stor stemning for, at jeg fik lavet en udførlig DIY. Og med jeres opfordring kommer den så her.

HUSK blot at denne DIY er lavet til privat brug, må ej bruges til andet. Når du bruger den, vil jeg sætte stor pris på, at du enten linker til min blog eller @helenasolskin på Instagram. På forhånd tak.

Materialer:
  • Hamaperler i hvid, mørkeblå farvekode 09, lyseblå. Kan købes i Panduro Hobby eller Søstrene Grene.
  • 6 stk kvadratiske hamaperleplader, du kan også nøjes med en, så skal du blot stryge pladerne efterhånden som, du får dem lavet.
  • Quicklim kan købes i Panduro Hobby
  • Bagepapir og strygejern.

Start med at lave to stk. A side og to stk. B side. (se mønstrene på de to billeder nedenunder) Husk de små ind- og ud-hak der er på siderne, de skal bruges til at klikke siderne sammen.

A side



B side



Lav nu et stk. af side C og et stk. af side D. Husk hullet i toppen af side D.

Side C



Side D



Nu skal alle pladerne stryges. Følg da en af mine tidligere vejledninger eks. denne her.



Her kan du se hvordan den ene side ser ud inden den anden side er blevet strøget.


Her kan du se hvordan det ser ud, når begge sider er strøget.


Nu skal du samle alle kassens sider. Start med at sætte A mod B imod hinanden, så de passer i hakkene. Herefter skal du igen tage de andre to stykker A og B og sætte sammen, så du skiftevis har A B A B. Håber det giver mening. Det er her VIGTIGT, at blomstens mønster passer sammen i siderne ellers kommer det til at se mærkeligt ud.



Sæt nu bunden C fast op mod siderne A og B og lim nu med quick lim langs sidens kanter indvendig og i bunden. VIGTIGT toppen skal ikke limes fast, da den skal kunne tages af og på.


Til sidst sætter du toppen/låget D på. Hver her opmærksom på, at låget skal sidde pænt i hak, så du får en lige kant.








Nu skulle du gerne have en 3 i 1 kasse der både kan bruges til perleblomstskjuler, servietholder eller sparekasse.

Sparekasse


Servietholder


Perleblomstskjuler



Håber meget I kan bruge min DIY og jeg vil sætte stor pris på, hvis i laver den, at linke til min side eller Instagram @helenasolskin.

Rigtig god fornøjelse













Når kreativiteten får frit spil

$
0
0


Som nogle af jer måske har fulgt med i ugens løb på min Instagram @helenasolskin, så var jeg så heldig at blive inviteret til et spændende kreativt blogevent i Herning på Heart Museum arrangeret af Pernille der driver den nyetablerede webshop Makaku.
Jeg havde længe gået og glædet mig til denne dag, men også med en vis spændning i maven på at møde alle de andre bloggere. Jeg må jo nok indrømme, at selvom man ofte snakker med de andre bloggere i den virtuelle verden, så er det altså noget lidt andet at møde dem sådan rigtig face to face.

Jeg havde heldigvis fået kørelejlighed af Marina som har bloggen Cand.mor.En fantastisk skøn pige, helt nede på jorden, så snakken kørte heldigvis derudaf, selvom vi aldrig havde mødt hinanden før.

Da vi ankom til Herning museum fik vi først en meget spændende guidet rundvisning af udstillingen "50 wigs af  Alex de Corte." Alex har med denne udstilling formået at transformere nogle af Andy Warhols personlige ejendele til kunstgenstande. Virkelig spændende og kunstnerisk udført.

Med denne udstilling var det ligesom vores sprængbræt  
til, at skulle kreere i det store skønne værksted, hvor Pernille havde sat en masse skønne materialer frem, som vi kunne boltre os i.

Når kreativiten får frit spild kan jeg godt mærke, at jeg sommetider godt kan få lidt præstationsangst, især når man er så mange under samme felt.

Jeg synes det var lidt svært lige at finde ud af, hvad jeg sådan helt præcis skulle lave, men efter lidt betænkningstid fandt jeg hurtig ud af, hvad jeg ville starte med.



 Jeg lagde ud med at lave en lang træbordskåner, hvor jeg havde sat små træperler imellem. Det gik forholdvis let og glidningsfrit og jeg kunne jo hurtigt se, se jeg godt kunne nå at få lavet nogle flere kreationer.
 

Derefter faldt jeg over nogle indkøbsnet/stofposer, som jeg lavede stoftrykt på.

Jeg valgte til dette projekt, at udskære mine egne trekanter i linoleum, som jeg derefter påsatte helt tilfældigt på posen. Jeg synes der manglede lidt modspil til de grålige nuancer og valgte derfor, at sætte en blå trekant i bunden som kontrast. Et penalhus blev det også til, så det kunne marche hinanden.


Til sidst kunne jeg lige nå, at lave en kaffebordskåner. Her benyttede jeg først almindelig akryl maling til at dække bunden og herefter tegnede jeg en mælkebøtte, tanken var nemlig at den så skulle matche mit tapasfad, som jeg tidligere har malet i porcelænsmaling. 


Imens kreativiteten var i spild gik snakken lystigt, men det bedste ved denne dag var helt bestemt, at møde mange af de skønne kvinder, som jeg dagligt følger både på Instagram og deres blogs.


Har du lyst til selv, at prøve kræfter med nogle af de ting, jeg fik lavet, så finder du materialerne til det lige her. 



Rundvisning






Det kreative bord







Mit første projekt blev en lang træbordskåner.






Stoftryk på taske






Der snakkes og hygges rundt om det store kreabord.






Bordskåner med håndmalet mælkebøtte




DIY projekterne er allerede blevet indviet i min lejlighed.





Endnu engang tak til Pernille og holdet bag Makaku for en dejlig dag.














3 udgaver af Vandmanden - Havkvinden

$
0
0


Bedre sent end aldrig får i hermed mit bud op en stjernetegnsplakat til Vandmanden - Havkvinden, som jeg også har valgt at døbe den ene af dem, eftersom der jo også er KVINDER inkl. mig selv som er født i vandmandens tegn.


Der har været travl den sidst måneds tid med tegneopgaver, især mine specialbestillinger på familieplakater har jeg ret mange af på to-do-listen. Har du lyst til at få et lille indblik på dem, kan du følge min streg på min Instagram, hvor jeg jævnligt ligger dem op.

Men som lovet for mit nytårsforsæt for år 2017, så har jeg lovet, at ville tegne et stjernetegn for hver måned. Og jeg har faktisk denne gang lavet hele tre stk. En til vandMANDEN, en til havKVINDEN og for en for begge køn. Personligt er jeg nok mest til nr. 1, da jeg synes den er lidt atypisk i forhold til, hvad man ellers plejer at se.

Info om vandmanden:

Beskrivelse:


Mennesker der er født i vandmandens tegn, danser ikke efter andres pibe da de hellere vil lave musikken selv. De er “sjælelige” individer, hvis tanker aldrig står stille.


På grund af deres høje fokus på intellektuel udfordring, er mange opfindere, excentrikere og yderst originale trendsettere, født under dette tegn.

I dagligdagen er vandmænd ekstremt humanitære og ofte involveret i sociale aktiviteter, til gavn og glæde for andre. De kan være objektive og fokuserede og lader sjældent deres følelser komme i vejen.
Vandmanden bliver ofte betragtet som udadvendt og elskværdig, og tiltrækker venskaber uanset hvor de færdes og vandmanden har oftest deres venners urokkelige loyalitet.

Vandmænd er Zodiak´s mest mystiske og usædvanlige personer – og ikke to er ens. De der er født under dette tegn – styret af innovative og ikke-konforme Uranus – marcherer kun efter lyden af deres egen tromme. De ser livet på en anden måde. Andre syntes ofte at deres ideer og vaner er en smule excentriske eller ligefrem skøre i nogen forstand, men det er denne særegenhed, der gør dem så specielle.
Vandmænds sind er ekstremt hurtige og de synes aldrig, at stoppe helt med at tænke (det er interessant at bemærke, at mange født under dette tegn, lider af søvnløshed).

Vandmænd har normalt stærke politiske, miljømæssige eller sociale overbevisninger. Men hvad enten det gælder personlige forhold, karriere eller en mærkesag – er vandmænd lykkeligst, når de har “noget” at tro på og arbejde for.

Kender du selv en vandmand eller er du måske selv en af slagsen, jeg tør godt indrømme, at JEG er en ægte vandmand:-)





Vandmanden til begge køn







Havkvinden til kvinden


Vandmanden til MANDEN


Billederne kan selvfølgelig bestilles på mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk
Jeg kan også kontaktes på Instagram @helenasolskin eller min facebookside Helenas kreative verden


Pris FRA 160,- trykt på eksklusivt kvalitetspapir.



Har du lyst til at se min udgave af Stenbukken kan den findes i dette indlæg.


Kilde fundet her






Jeg har fundet min plads i livet, har du?

$
0
0


går aftes sad jeg og så den dokumentar "Drengene mod pigerne" som har været vist på TV2 de sidste onsdage. 

Jeg synes det er mærkværdigt at se, hvor stor forskel der er på pigerne og drengenes motivation for at lave lektier samt deres stræben efter at få de høje karakter. 
Man ser tydeligt, at det er pigerne som stræber efter 10 og 12 tallerne, mens drengene tager det stille og roligt.

Jeg har selv været en pige der igennem min folkeskole, gymnasietid samt mit studie på pædagogseminariumet gået meget op i at få lavet mine lektier samt at få gode karakter. Der med ikke sagt, at det også til tider var en hård tid, fordi stræben efter den perfekte karakter og følelsen af, at man ikke var god nok, hvis ikke man fik 10 eller 12 kunne være opslidende.

Når jeg ser dette program, har jeg så ondt af de piger der kæmper deres kamp for at få de bedste karakter for at de kan komme ind på deres drømmestudie eks. som medicin, psykolog eller dyrlæge. Man ser tydeligt at de slet ikke får nyt deres ungdomsliv med veninder fester og familien.

Jeg har selv gennemført mit studie med gode karakter, men jeg kunne sagtens være de karakter foruden.

Som en pige fra udsendelsen udtrykte sig:

"Hvis ikke jeg får 10 eller 12, så føler jeg mig ikke rigtig god nok."

Men spørgsmålet er så, hvad er egentlig godt nok i dette samfund?

Jeg kunne helt sikkert godt være de karakter foruden. Jeg har alligevel fundet en plads i livet og det tror jeg også, de piger gør.

Forårsglimt fra mit lille kreabord. Her er der nemlig plads til at være den, jeg er uden stræben efter at være perfekt og bange for ikke at slå til.

















Familieplakater

$
0
0


Til jer der også følger mig på Instagram har måske nok bidt mærke i, at jeg også er begyndt at lave personlige familieplakater.

Det hele startede egentlig bare med en far og datter plakat på opfordring fra en kunde, senere hen blev det til en far og søn plakat, for nu at sprede sig til hele familien på et billede med hver deres personlighed og jeg må sige, at jeg NYDER at kunne gengive jeres familier ned på papir. Om det er den helt store familie med hund, kat og tre børn eller blot bare far, mor og deres elskede kat og lille søn siddende på fars skød, så er det vitterlig en dejlig opgave for mig, at kunne illustrere jeres personlige familier.

Her er blot et lille udsnit af de familier, jeg har lavet igennem det seneste stykke tid.

Har du selv lyst til at få tegnet din familie sker bestilling ved at sende mig en mail på: Helena.engelbrecht@yahoo.dk

Alt efter hvor mange detaljer du ønsker skal være på billedet samt om der skal tilføjes personlig citat, tager jeg fra 300,- 












Det hele startede med denne plakat og herfra tog det overhånd.

























Konfirmations-træ til de kommende konfirmationer

$
0
0


K o n f i r m a t i o n

I har taget så godt imod mine bryllup- og navneplakater og efter en del forspørgelser fra jer kære læsere har jeg nu også lavet en til de kommende konfirmander og konfirmandinder.

Ideen med konfirmationstræet er, at gæsterne med deres finger kan lave små blade🍃🍂 i træets krone.
Desuden kan jeg også tilbyde at skrive konfirmandens navn samt dato eller andet personligt citat på.

Kender du en der skal konfirmeres i år eller skal du måske selv til en konfirmation her til foråret.
 
 
Til konfirmandinden


 
Til konfirmanden

 
Her ønskede kunde en ekstra detaljer, at få tilføjet et løbehjul, da konfirmanden var særlig vild med at løbe og udføre kunstner på det og derfor ville kunden gerne have, at det skulle tilføjes som ekstra lille detalje.

Ved bestilling send mig en mail på Helena.engelbrecht@yahoo.dk







Glitter strygestof på indkøbsnet og frugtpose DIY

$
0
0




I slutningen af februar måned var jeg så heldig at blive inviteret til et workshop arrangeret af Pernille der står bag Makaku.dk læs evt dette indlæg.
I den forbindelse fik vi en lille goodiebag med lidt forskellige kreamaterialer i. Der var bl.a. noget mega lækkert strygestof, som jeg længe gerne ville arbejde med. Men I kender nok til det med tiden, hvorfor er der ikke mere end 24 timer i døgnet.



Her i sidste uge fik jeg lige en halv fridag og tænkte, at nu skulle det altså være. Jeg havde forinden bestilt guldglitter-strygestof fra Makaku.dk shop, for  jeg synes ligesom der skulle to farver til mit lille projekt. Derudover havde jeg for mange måneder siden købt nogle stempler med sommerfugle og blomster, som jeg tænkte kunne være en fin mulighed for at få afprøvet.

DIY på frugtpose og indkøbsnet:
Materialer:

Strygestof
Saks
Indkøbsnet og muleposer
Strygejern
Reliefliner
Udstikkere


Næsten alle materialer kan købes hos Makaku


DIY på Indkøbsnet med måne og stjerner:
Start med at klippe stjerner ud i guld glitter strygestof, gerne store og små. Klip herefter en måne i blå glitter strygestof. Når du har klippet alle delene ud, placer du de enkelte stykker på nettet, hvor du synes de skal ligge.

Herefter skal delene stryges på stoffet. Indstil strygejernet på fuld varme og stryg ca. 20-30 sek. på den glatte folie side. Se evt billederne nedenfor. 










Når du har strøget dit strygestof,  kan du nu forsigtig pille det øverste glatte lag folie af og der skulle nu gerne side fast på dit stof.
Herefter skal du stryge på bagsiden af stoffet, så du er sikker på, at strygestoffet hæfter ved.




Som sidste lille detalje skal du lave et øje med sort reliefliner, dette skal tørre i 24 timer, før du kan bruge tasken.




Efter 24 timers tørretid skulle du nu gerne have din helt personlige indkøbstaske.



DIY på frugtpose

Den eneste forskel fra indkøbsnettet til frugtposen er, at jeg ved dette projekt har valgt at bruge små stempelpuscher, som jeg har stemplet ud på strygestoffet.

Herefter har jeg igen ligesom ovenstående fundet hvor de forskellige dele skulle ligge og herefter er det strøget på.
Som fin lille detalje kan du evt. benytte noget af det strygestof, som du har udstukket fra som pynt på øverste eller nederste del af posen. Se vet billedet.





Som I kan se, valgte jeg at ligge mine stempler udformet som et lille hjerte. Meningen er nemlig, at man på sigt kan skrive sit navn indeni hjertet, så den kan genkendes i eks institutionen køleskab eller på arbejdet.


















Stjernetegn Fisken

$
0
0

Som mange af jer sikkert allerede har læst helt tilbage fra januar måned, så satte jeg mig det mål for år 2017, at jeg skulle få tegnet alle stjernetegnene et for hver måned og indtil videre går det faktisk meget godt.
Jeg har i hvertfald holdt mit løfte. Ikke bare med en tegning af hver stjernetegn, nej det er faktisk blevet til 2-3 stykker, hvilket var langt mere end jeg selv havde sat mig som mål.

Måske det skyldes, at I har taget så godt imod dem og allerede nu er der blevet sendt en del rundt i landet til jer søde læsere. TAK TAK TAK.

Vi er jo kommet godt ind i marts måned og det er jo FISKENS tegn. Jeg kender personligt selv en del familiemedlemmer der er født i fiskens tegn, heriblandt min kære stedfar og eks stedmor. Ej nu når jeg lige sidder og kigger på ordet EKS-STEDMOR, det lyder i min optik ikke som noget rart, men hvad kalder man lige ens afdødes fars kone. Tror egentlig bare jeg vælger at kalde hendes oprigtige navn Maria og lader eksstedmor blive gemt væk i gemmebogen. -Sidespring.

Lidt om Fiskens tegn fra 19. februar - 20. marts.

Fisken er modtagelig, intuitiv og følsom, men som Fisk er du også opfindsom, fleksibel og foranderlig.
Fisken er tegnet for evighed, reinkarnation og åndelig genfødsel. Du søger klart de spirituelle værdier i livet og har hang til mysticisme.

Du er et vandtegn, og ligesom fisken i vandet er du i stand til at tilpasse dig til alle de strømninger, der omgiver dig. Du bliver enormt påvirket af dine omgivelser og føler så meget, at du næsten kan overtage en anden persons problemer eller glæder. Du har stærk sympati for alle, der gør ondt, hvad enten det er dyr, mennesker eller endda planter, og du kan godt finde på at øse så meget ud af din styrke og følelsesmæssige stabilitet, at du giver for meget.

Du har en stærk intuition og en tilsyneladende bundløs forståelse for andre, men denne følsomhed kan også være dit svageste punkt. Du er for påvirkelig, for modtagelig for andres triste historier. Du kan simpelthen ikke sige nej.

Du mangler bestemt ikke rygrad. Faktisk kan du arbejde hårdt og selvopofrende for en sag, du tror på. Du er nysgerrig og kan lide at udforske det ukendte eller usædvanlige. Du kan yde en masse, når du arbejder på en sag, du går ind for – og hvad gør det så, at du omvendt kan have en tendens til dovenskab, når det ikke lige fænger?

Du er fantastisk opfindsom og visionær og søger egentlig at skabe en verden, der ligger tættere på din egenartede vision. Når du gør det, er du nok verdens mest kreative skaber.
Din blanding af medfølelse, forståelse og livfuldhed gør, at du påvirker andre omkring dig lige så meget, som de påvirker dig. Det kan godt være, at du ikke har selvtillid nok til formelt at lede andre, men du er bestemt både rollemodel, guide og ledestjerne for andre.


Kender du også en fisk i din omgangskreds eller er du måske selv en?


Jeg har igen fået lavet tre udgaver af fisken som stjernetegn, jeg håber du kan lide dem.

Se hvordan du bestiller nederst i dette indlæg.
Den kinesiske fisk



Fisken i strømning



De forenede fisk


Billederne kan selvfølgelig bestilles på mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk
Jeg kan også kontaktes på Instagram @helenasolskin eller min facebookside Helenas kreative verden


Pris FRA 160,- trykt på eksklusivt kvalitetspapir.



Har du lyst til at se min udgaver af de tidligere stjernetegn kan du finde dem lige her.



Link fundet her







Lille My i Hamaperler DIY

$
0
0

Der er nu ikke noget så hyggeligt at arbejde med hamaperler, især fordi det er et materiale hvor alle kan være med både store som små.
I forrige uge havde jeg atter gang i perlernes univers og da jeg i de sidste mange år har haft min helt store kærlighed for Mumitroldene, kunne jeg derfor ikke stå for, at lave Lille My i min fortolkning i Hamaperler. Jeg har denne gang taget udgangspunkt i min grafiske tegning af Lilly My, som jeg tidligere har vist i dette indlæg.

Flere af jer ønskede efter, at jeg havde lagt den ud på instagram +Helena Engelbrecht , at jeg også lagde en vejledning ind her på bloggen og jeg har derfor taget et nær billede af den, inden jeg strøg den og tænkte derfor sagtens, I kunne se efter denne vejledning evt. ved at zoome ind på billedet.

Husk at mønstret kun er til privat brug og må ikke videresælges eller deles foruden min tilladelse. Hvis du ligger dit motiv op på de sovciale medier, vil jeg blive utrolig taknemmelig for, hvis du tagger mig enten med @helenasolskin, #helenasolskin eller henviser her til min blog. På forhånd tak.


VEJLEDNING TIL LILLE MY I HAMAPERLER

Du skal bruge:
  • 2 stk. perleplader
  • Hamaperler i rød, orange, hvid, grøn, hudfarve, sort og lyserød
  • Strygejern
  • Bagepapir
Alle materialerne kan købes lige her.

Fremgangsmåde:

Start med at samle de to perleplader og følg mønstervejledningen fra nedenstående billede.

Når mønstret er lavet, skal det stryges, følg da min tidligere vejledningen ved strygning af Hamaperler lige her.

Efter strygning er det en god ide, at ligge dit motiv i press, evt. under en tyk bog, så undgår du nemlig at dit motiv bøjer.

Brug dit motiv i indretningen som her på klaveret, reolen, børneværelset eller på døren til toilettet, det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg har selvfølgelig planer om, at få lavet mange flere mumimotiver til samlingen og på sigt en lille mumiuro.




Dette indlæg er delvis sponsoreret





Forårs-glimt 2017 - personligt indlæg

$
0
0


Så kom foråret endelig til Danmark, kan I mærke det?
Ihhhhh jeg nyder det virkeligt og det er så dejligt at se både i naturen og iblandt livet på havnen, at der igen begynder at komme liv derude. De sidste par dage har vi haft udendørs servering på mit arbejde, vitterlig en ting jeg har savnet. Ishuset har også åbnet op igen, hvilket jo også er tegn på, at det NU er blevet forår.

De sidste par måneder har jeg levet lidt i en osteklokke, jeg har ikke turde vise det rent ud af til på de sociale medier, men herinde får jeg ligesom ro til at åbne lidt op om, de svære ting i livet der også kan rumstere inde i mig.

Jeg har altid været en pige med gang i den og jeg har til tider også svært ved at finde ro. Jeg føler hele tiden, at jeg skal være der for andre, leve op til hvad andre FORVENTER af mig, men hvad er det så mine omgivelser forventer af mig?
Ja dette er et spørgsmål, jeg ofte stiller mig selv, især fordi jeg har så svært ved at overbevise mig selv, at jeg gør det godt nok. Eks. er jeg ofte i tvivl om, om jeg nu gør det godt nok på arbejdet, har kunderne nu fået den bedste betjening og hvad nu hvis de ikke har, er det så mig de brokker sig over senere hen.

Mit selvstændige firma går til dels også rigtig godt, men her kan jeg igen også mærke, at jeg ofte føler, at jeg ikke gør det godt nok. Hvad forventer mine kunder af mig og hvad forventer jeg af dem. Jeg føler sommetider, at folk tager det for givet alt det tid jeg bruger på deres personlige plakater og sommetider så meget tid, at jeg helt glemmer mig selv og mit eget liv.
 Jeg har nogle gange overvejet, om det er det værd, at være selvstændig, men samtidig kan jeg heller ikke lade være med at tegne og når jeg så samtidig ved, at I er rigtig mange, som stadig kan lide det jeg laver og ofte efterspørge nye billeder, så kan jeg jo heller ikke lade være med at åbne min skitseblok.

Marts måned har for mig gået alt for stærk og sommetider ville jeg ønske, at der var mere end 24 timer i døgnet, hvem ville ikke det.

Tænk på lørdag er det allerede d. 1. april, hvor blev marts måned lige af?

Der er også blevet fejret to store begivenheder i denne måned. Først min kære stedfars fødselsdag, hvor jeg lige på falderebet fik færdigsyet en fødselsdags-flagranke samt givet ham en valgfri oplevelse sammen med mig. 

Marts måned har også budt på barnedåb af min kære lille niece, som selvfølgelig fik en navneplakat, flere suttesnører og en vimpel med hendes navn på. En rigtig dejlig dag lige efter bogen, smukt vejr, familiehygge og ikke mindst dejlige omgivelser på Egå Marina. 


Jeg har også været igang med projekt LEGO og det er gået lige efter bogen. Men meget mere om det i et særskilt indlæg.


Ønsker jer alle en fantastisk uge og skal vi så ikke bare byde april velkommen og håbe på lidt mere forår og lidt selvtillidsboost.


De smukke og finurlige Lifeboats der ligger nede ved min arbejdsplads på Marselisborg Lystbådbavn




Smukke omgivelser ved Egå Marina hvor min nieces barnedåb blev holdt.


Smuk sensommeraften på min arbejdsplads






Mumi kærlighed



Foråstaske sendt afsted til en sød kunde


Navneplakat til min niece før der kom data på.


Flagranke syet på falderebet med personligt navn lige før barnedåbet i søndags.


Fødselsdags-flagranke syet til min kære stedfar


Kaffe drukket med kærlighed


Barnedåbsgave


Flere familie-illustrationer til en enlig mor med hendes tre små børn sendt til Norges land.


LEGO-figur in the making meget mere om det i et særskilt indlæg.



Lille My har fået sig en ven i form af en nøglering


Smuk solnedgang fra min altan
















Påskepynt anno 2017 DIY

$
0
0

Inden vi ser os om er det jo gået hen og blevet påske faktisk allerede om 14. dage. Puha er det mig eller går tiden bare stærkt?

I den forbindelse har jeg været ved at lave lidt påskepynt til lejligheden. Et par nemme hygge-projekter, hvor de små også kan være med.

3 små ponpon kaniner, som jeg har fundet inspiration fra på Søstrene Grenes hjemmeside.
Jeg kommer sådan til at tænke tilbage til min barndom, når jeg laver disse ponponer, noget jeg elskede at lave i børnehaven. Dengang var der desværre ikke opfundet de her smarte vikle maskiner, man i dag kan købe bl.a. hos Søstrene Grene, som netop gør det meget lettere at lave ponponerne og samtidig mister man heller ikke tålmodigheden med at vikle og vikle rundt om papskiven.

Da jeg var i min sidste praktik på pædagogseminariet i en SFO var det mig der selvfølgelig havde fået æren af at stå for det kreative værksted, imens jeg var der. I forbindelse med påsken lavede vi derfor også en del påskepynt bl.a. blev det til små ponpon kyllinger, som du kan se flere billeder fra i dette indlæg.

I den forbindelse gav jeg mig derfor i kast med et par lyserøde kaniner, som jeg egentlig tænker også er søde efter påske evt. på børneværelset enten som en uro eller som pynt på hylden eller som legetøj. Jeg har her lavet dem i tre forskellige str. og skabelonen til kaninerne kan du finde på Søstrene Grenes hjemmeside.

Da jeg havde lavet kaninerne og der samtidig lå et lille påskelam på min skitseblog slog det mig, at det kunne være fint at lave dem som får og jeg fik derfor tegnet en skabelon udfra min lille skitse fra min tegneblok. Se billederne nedenunder.

Fremgangsmåden er den samme for både kaninerne og fårene.

DIY på ponpon-kaniner og får.


Materiale:

Hvid karton
Saks
Lyserød farveblyant
Tynd sort artline tusch
Lyserødt, hvidt, gråt og sort bomuldsgarn
Ponpon vikler

Alle materialer kan købes hos Søstrene Grene eller Panduro Hobby

1) Start med at klippe skabelonen ud til kaninerne eller fårene afhængig af, hvilke du vil lave.

2) Tegn dem op på hvidt karton og klip dem ud. Brug evt. en lille tynd saks til hullet i midten, hvor ponponen skal sidde.

3) Tegn ansigt på med sort Artline tusch og lyserød farve i ørerne

4) Nu skal ponponerne laves, husk der er tre forskellige str. Følg guiden i pakken som medfølger, når du køber vikle maskinerne til ponponerne.

5) Når du har lavet alle ponponerne skal de klippes til, så kuglerne får en ensartet toupering.

6) Put nu kuglerne ind i hullet. Den mindste kugle i den mindste kanin/får og således med den mellemste og største ponponkugle.

De små kaniner er oplagt at have stående på påskebordet, som ophæng på grenen eller som bordkort til de kommende familie sammenkomster. Bagefter kan børnene få glæde af dem på børneværelset, da de sagtens kan bruges som legetøj.

















Skabelonen til fårene kan bestilles som PDF fil til 20,-
Bestilligen sker via mail: helena.engelbrecht@yahoo.dk


Her får I lige et lille gensyn med mine små hama-perle-kaniner og påskeæg, som jeg lavede sidste år til påske.



Påske-gække-brev i Hamaperler

$
0
0
"En vintergæk, et påskeæg, en sommerfugl på glade vinger.
Fra en ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer.
Hem er jeg?
En gammel skik.
Et påskeæg, en af os fik."

`
Så står påsken atter for døren og i morgen går mange skolebørn på påskeferie. Gid jeg var en af dem.
Jeg har desværre ikke ferie, men mon ik` det kan blive en god påske alligevel.

 Jeg nyder jo mit arbejde, så det gør mig nu ikke så meget at skulle jobbe den her i ferien.

Jeg har allerede været ved at finde noget af mit påskepynt frem og endda også nået at lave lidt påskepynt i form af disse hamaperleæg med royalcopenhagen mønstre på. Så kan de nemlig passe både til mit vægur og min seneste 3 i 1 serviet-vase-holder.

Æggene kan laves på blot en perleplade,  derfor et hyggeligt lille eftermiddagsprojekt, hvor også de små kan være med. 
Nedenunder kan du se et mønstre på dem, så du også selv kan lave nogle til påskegrenen eller ligge på som pynt til påskebordet. 
 
Man kunne også bruge dem som "Ægge-gække-brev" og skrive et sødt lille vers bag på på papir som efterfølgende bliver limet fast til eks. ens bedsteforældre. 
 
Ja der er mange muligheder. 
 
Det eneste du skal bruge er:
  • Perleplader
  • Hamaperler i mørkeblå, lyseblå og hvid
  • Strygejern
  • Bagepapir 
  • Blåt satinbånd til ophæng.
 
Jeg har allerede planer om at lave dem i flere farver, det tror jeg kunne blive rigtig fint.
 
Hvad med dig, går du på påskeferie i dag og har du planer for ferien? 
 

 

 
 












Viewing all 851 articles
Browse latest View live