Quantcast
Channel: Made by Me
Viewing all 851 articles
Browse latest View live

Mine 4 Hama-Minionshelte - Kids month accessories

$
0
0
Lige på falderebet kan jeg vidst lige nå, at vise jer ugens Kids month indlæg, hvor vi i denne uge har haft fokus på accessories til børneværelset. Jeg må ærlig indrømme, at det fra min side af ikke er blevet til de helt store indlæg, men derfor skal i skam ikke snydes for denne Minions-helte-uro, som jeg lige nåede at få færdiggjort her i de sene aftentimer denne søndag aften.

 Ideen til projektet kom sig egentlig fra, da jeg tegnede de to minions-tegninger, som jeg viste jer i dette indlæg og tænkte derfor, at det kunne være sjovt at lave nogle af heltene i hamaperler. En hurtig søgning på google fandt jeg frem til mønstrene på disse 4 minions-helte og for at de skulle komme til sin ret, valgte jeg, at hænge dem op på en gul snor, så de senere hen kan komme op at hænge på et lille fint børneværelse.

Jeg har nemlig allerede nu en rigtig sød pige, som er helt vild med de her minionshelte og derfor har jeg lovet hende/hendes forældre, at hun måtte blive aftageren af uroen. 

Den søde pige, som iøvrigt er min arbejdskollega`s datter, skal have den i morgen, så nu håber jeg skam blot på, at den vækker i god jord. 

Er jeres børn også vilde med de her minionshelte?





Knæk Cancer, støt et godt formål

$
0
0
Som mange af jer sikkert allerede har fundet ud af, er uge 43 didekeret til Knæk Cancer, hvor vi som danskere står sammen i en hel uge og prøver at få stablet så mange penge sammen til at knække cancer. 
Jeg er desværre en af de mange der også har haft kræft tæt inde på livet. Jeg har nemlig mistet en papbror, der kæmpede med kræft i hele otte år, men i en alder af 24 år, måtte han give op og lade kræften tage over.  Jeg nåede desværre ikke at kende ham mere end 2½ år, men på de få år, fandt jeg hurtigt ud af, hvor hård en sygdom kræft er, både når man står fra sidelinjen som pårørende og som bæger af kræften. Min papbror var som sagt en sand fighter der kæmpede til det sidste, men kræften havde til sidst taget over og himlen blev derfor en kærligt menneske rigere.

I den forbindelse har jeg i denne uge frem til fredag kl. 20.00 valgt at donere 50% af alt mit salg både på min Facebookside Helenas kreative verden,  på min IG-konto @helenasolskin og herinde på bloggen.

Så står du og tænker på julegaver eller blot ønsker at støtte et godt formål, så synes jeg, at du i denne uge skal tage at shoppe lidt fra min side. 

Sammen kan vi knække Cancer

Jeg har lavet disse tre tegninger, hvoraf kræftsløjfen specielt er tegnet i forbindelse med 
Knæk Cancer ugen.








Zebra-taske til ferien i Lisabon

$
0
0
Som nogle af jer sikkert allerede har fundet ud af via min instagramprofil @helenasolskin, så rejser min familie og jeg til Portugal nærmere betegnet Lisabon her midt i november. En ferie som jeg har set frem til siden sommerferien, da jeg stort set har  arbejdet under hele min industriferie.
 Derfor er det virkelig tiltrængt med en ferie, hvor der bare skal slappes af, nyde lidt varme frem for denne efterårskulde, indsnue en masse ny inspiration og ikke mindst nyde at være på ferie sammen med min dejlige familie. Vi skal bo på et fem stjernet hotel med badekar, swimmingpool, bar, lækker morgenmadsbuffet mm. og allerede nu har jeg søgt lidt rundt omkring på nettet, hvad der er værd at se dernede, men jeg modtager meget gerne gode råd og fif til, hvad der er værd at gå på jagt efter i Lisabon.

Nå tilbage til, hvad det egentlig handlede om. Jeg har nemlig i den anledning syet en ny skuldertaske til til mig selv til turen og allerede nu, er den blevet indviet i lørdags på den første bytur her i Aarhus. 
Stofprintet er fra Stof2000 og da jeg er helt vild med Safaridyr, ja så kunne jeg simpelthen ikke stå for mange af deres nyheder iblandt deres nye stofprint heriblandt dette stykke.

Fakta om tasken:
Tasken måler ca. 40 x 40 cm og er opsyet i kraftig møbelstof, så den kan tåle lidt af hvert. På bagsiden er den petrolemusblå ligesom det øverste af kanten på selve taskens forside. Indeni er den foret og har inderlommer til ens mobiltelefon, nøgle mm. Den lukkes med velcro i toppen og har  hank i kraftigt gjordbånd.

Nu skal der bare syes en lille makeuptaske til, så er jeg klar til at rejse ud over stok og sten.





Tak til alle jer der har støttet og bakket op om Knæk Cancer og så lidtom ugler

$
0
0
Først og fremmest skal der lyde en kæmpe stor tak til alle jer der har støttet og bakket op i min lille webshop, hvor jeg i hele denne uge har haft doneret 50 % af mit salg til Kræftens bekæmpelse. Lige nu sidder jeg i skrivende stund og skal til at regne ud, hvor meget der skal gives til dem og jeg tør godt afsløre, at jeg indtil videre er meget meget taknemmelig for jeres indsats og støtte. Det har derfor i ugens løb stået på trykning og pakning af illustrationer samt mange ture forbi posthuset, godt det ligger lige overfor, hvor jeg bor. Derudover har jeg selvfølgelig også skulle passe mit faste arbejde i dagtimerne, så der har været knald på, men så længe travlheden er gået til et godt formål, så betyder det jo intet.

Og nu til noget helt andet. 
Der hersker vidst ingen tvivl om, at jeg efterhånden er blevet ret så glad for at tegne ugler, faktisk så glad, at jeg her den anden dag kom til at tælle sammen på antallet af mine ugletegninger, som efterhånden har rundet et to-cifret tal. Hele 29 forskellige ugletegninger er det blevet til, så nu tror jeg da vidst, at jeg må tage en slapper, i hvertfald hvad det angår ugler. Jeg tænkte, at jeg lige ville vise jer en samlet oversigt over dem alle. Nogle af dem har i sikkert set før, men der er også kommet mange nye til, bl.a. de tre første tegninger, som jeg er blevet ret godt tilfreds med. 

Hvad med dig har du støttet Knæk cancer i denne uge? 








































Regnbuens strikkede ponchoer - Kids month strik til de unge

$
0
0
Jeg havde egentlig ikke regnet med, at jeg skulle lave et indlæg for Kids month strik til de små, men da jeg stod her i morges og skulle til at tage tøj på, opdagede jeg, at jeg jo havde alle mine strikkede ponchoer, som jeg synes fortjener et lille indlæg her i denne uge. Jeg må jo nok blank erkende, at jeg ikke har lavet så meget, hvad det angår at strikke, men lidt er det dog alligevel blevet til med de her ponchoer.
 Ja, jeg ved selvfølgelig godt, at det skal være strik for de mindste her i Kids month, men det gode ved netop de ni ponchoer, som er vist på billede et er, at de kan strikkes til lige nøjagtig den størrelse dit barn er. Det handler nemlig bare om, hvor mange masker du slår op til at starte med. De er strikket i perlestrik på pind nr. 7 i Eskimogarn, hvilket er en af mine favorit garnarter, da den netop er super varm og rigtig brugbar her til efteråret og vinteren.

På billede to, tre, fire og fem ser I også et par ponchoer, disse er dog bare strikket i ret strik og perlestrik efter dette mønster, som jeg har fundet på Drops.dk
Det er også et meget let mønster, som er let og lige til, hvis du som jeg er nybegynder indenfor strikning, men alligevel gerne vil prøve at udfordre dig selv en lille smugle.

Jeg elsker at have mine ponchoer på og her i vinterhalvåret går der næsten ikke en dag, hvor jeg ikke tager en ud fra klædeskabet, de varmer bare en så dejligt i denne  kolde tid, vi efterhånden er ved at gå i møde.































Weekendens sykursus

$
0
0
I weekenden var jeg ude hos min dejlige arbejdskollega, for at give sykursus i at sy tasker. Vi havde nemlig længe gået og snakket om, at jeg en dag skulle komme ud til hende, fordi hun så gerne ville lære at sy de her makeuptasker og penalhuse.  Det var første gang, at jeg sådan rigtig skulle prøve at lære fra mig, når det drejer sig om at sy, har jo før lavet tegnekursuser, men som sagt ikke sy-kursuser. 
Til min store lettelse gik det heldigvis  rigtig godt, men tror også det skyldtes, at min kollega er super perfektionist og til trods for, at hun ikke har syet så meget før, så må jeg nok erkende, at hun klarede det til UG. Både hvad det angik at skulle sy lynlås i, sætte tittebånd fast og sy kantbånd på indvendig i foret, så synes jeg slet ikke man kunne se, at hun var nybegynder. 

Efter et par timer og en masse hyggesnak, det hører sig jo til, fik vi lavet disse tre tasker. Min kollega fik syet penalhuset til højre og jeg fik syet de andre to. 

Vi har allerede nu aftalt, at vi skal mødes til en sydate igen, for vi blev ret hurtigt enige om, at det at sy med andre, gør det nu engang meget hyggeligere frem for at sidde derhjemme alene.






Endnu en bestillingsopgave til den hesteglade

$
0
0
For nogle uger siden fik jeg endnu en bestillingsopgave fra en kunde, som efterspurgte mig, om jeg kunne tegne en My little pony til hendes datters børneværelse. De var nemlig i fær med at indrette datterens værelse og eftersom hun er helt pjattet med netop My little pony, var hendes ønske derfor et billede af den. Jeg kan tydeligt huske, da jeg som barn selv elskede at lege med disse skønne heste og derfor gik der heller ikke mange sekunder før, jeg havde sagt ja til opgaven. For nogle dage siden fik jeg så lagt sidste hånd på værket og resultatet blev heldigvis modtaget med jubel og smil, så det var dejligt. 

Jeg har tidligere tegnet en del heste og enhjørninger og når jeg ser på dem, får det mig sådan til at tænke tilbage på, da jeg som barn gik til ridning over på den lokale rideskole. Det var et hit lige indtil, at jeg skulle op på de store heste, så turde jeg ikke mere.

Har du også gået til ridning som barn?









Husk du som altid kan købe mine illustrationer trykt på kvalitetspapir.
A4 str, 150,-
A3 str. 235

Send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk eller kontankt mig på IG @helenasolskin eller Facebook Helenas kreative verden.


















Nu også at finde i butik Danmark og Norden

$
0
0
Jeg er så taknemmelig for, at jeg for godt og vel otte måneder siden, da jeg havde stand på Upcomers designermarked i Vejle, blev spottet af Annette Nørskov, som netop havde i tankerne at ville opstarte hendes egen interiør og design butik i hjertet af Vejle. 
Jeg har altid synes, at Vejle er en smuk og dejlig by og som barn, kom jeg en del til Vejle, da min far var inderhaver af  restaurant Vedelsborg Spisehus, som også ligger i midtpunktet af Vejle. Jeg var derfor ikke et sekund i tvivl om, at sige ja til Annette om, at hun kunne få mine illustrationer i kommision i hendes kommende butik. På daværende tidspunkt vidste Annette ikke helt hvornår, butikken præcis ville åbne, det eneste hun dog på stående fod kunne fortælle mig var, at den ville åbne engang i efteråret. 

Her forrige fredag d. 23. oktober havde butikken så første åbningsdag. Jeg kunne desværre ikke selv være til åbnings-receptionen på grund af arbejde, men ud fra hvad jeg har hørt, var det en rigtig fin dag med mange besøgende. Annette var så sød at sende mig lidt billeder af mine illustrationer fra butikken og dem synes jeg lige, at jeg ville dele med jer her på denne onsdag, hvor jeg egentlig burde sidde og lave momsregnskab. OVERSPRINGSHANDLING, kender i det?


Jeg vil varmt anbefale dig, hvis du er på de kanter, at smutte ind forbi butikken, som Vejle Amts Folkeblad også skriver:
Her på hjørnet af Fiskergade og Foldegade har Annette Nørskov Andersen lejet 130 kvadratmeter med butik og baglokale, hvor hun vil præsentere vejlenserne for en interiør-butik, der sælger godt håndværk og høj kvalitet, og hvor hver eneste lille som stor ting er designet og produceret i Danmark og Norden.
Annette Nørskov Andersen har håndplukket et sortiment af lamper, møbler, illustrationer, akvareller, porcelæn, keramik, smykker, læder, ting til børn, glas m.m. hos unge nye designere og arkitektstuderende samt kreative kræfter med sans for at skabe originalt med kvalitet.
Har du lyst til at læse hele artiklen, så kan du læse den her.






Habitjakke med paspolerede lommer syet af vintagestof fra reste-sy-kassen

$
0
0
Kender i det med at have alt for meget stof, som man rent faktisk slet ikke vidste, at man havde? Sådan havde jeg det med dette fine stykke vintageprægede stof, som jeg har haft liggende alt alt for længe. Jeg tror lidt det skyldes, at jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg har ville sy af det, måske fordi det i sin kvalitet er lidt kraftigt og det er derfor ikke hvad som helst, man lige kan sy af det.

For et par uger siden fik jeg så den tanke, at det ville klæde sig godt, hvis jeg syede en habitjakke ud af stoffet, da den kraftige kvalitet netop ville egne sig godt til en jakke. 
Jeg fandt derfor mine mapper med mønstre frem og fandt hurtigt frem til, at det skulle være denne habitjakke med foer og paspolerede lommer fra Stof og Stil, som jeg ville sy.

Jeg har før opsyet netop denne model i andre stoffer, se blot her, men når jeg kommer til punktet, hvor jeg skal sy de paspolerede lommer gælder det altså om, at holde tungen lige i munden. Det kræver nemlig sin præstisation at få lommerne til at se pænt ud, men jeg synes heldigvis, at det lykkedes meget godt.

Jeg har desuden foret jakken med cremehvid foer samt lavet slids på bagsiden af jakken, hvilket giver den en ekstra fin detalje. 

Nu er jakken klar til at blive indviet på min rejse til Lisabon, som venter lige forude.






Tag godt imod Hr. og Fru. Danamrk

$
0
0
Jeg har efterhånden fået tegnet en del illustrationer til børneværelset og jeg må nok erkende, at det ikke er blevet til så mange varianter til de + 60. 
Jeg vil jo gerne forsøge at favne bredt, ja også til de lidt ældre, men det har været lidt svært for mig helt præcist at vide, hvad I, altså den ældre genration, gerne vil have.
Jeg gik derfor i tænkeboks og fandt så ret hurtigt frem til, at jeg ville tegne en kariktatur tegning af et ældre ægtepar set fra den humoristiske side. 

Jeg synes selv den blev veldig morsom og taget i betrækning af, at jeg ikke har gjort mig så meget i netop denne tegnestil, så synes jeg nu egentlig den blev veldig morsom.

Tænkte også, at den kunne være lidt sjov at give i julegave til sine bedsteforældre.

Hvad synes I?



Smykke-armbåndsur du selv kan lave DIY

$
0
0

Jeg har længe gået og været forelsket i de fine læder-smykkeure, man efterhånden kan købe i mange smykkeforretninger, desværre  til en rimelig pebret pris, hvis du spørger mig.  Da jeg jo selv laver en del smykker, tænkte jeg derfor, at dette måtte man kunne gøre kunsten efter. især her op til jul med alle de julefrokoster samt et nytår i vente, ville det jo være oplagt med et smukt nyt smykkeur.

Jeg har valgt at lave en DIY til jer, så i derhjemme også kan gøre kunsten efter, måske til en julegave til en du holder særligt af. Jeg har i hvertfald allerede en i tankerne.

Alle materialerne på nær det ene af urene, som er taget fra et gammelt ur, er bestilt fra Smyks.dk


Du skal bruge:


1) Start med at måle det halve af dit håndled og mål herefter det dobbelte af længden af til den ene side af armbånduret. Således har du den korte side. Herefter skal du måle den anden side til uret, som skal være 1½ gange større, for at kunne nå en ekstra omgang rundt om dit håndled. Således skulle du gerne have en lang og em kort side.
2) Put nu skindet igennem de to øjer, som sidder fast på uret. Herefter skal du samle de to ender af skindet og putte skindet igennem krystal-snor- samleren, de er med til at holde skindet på plads.

Det skal nu gerne se således ud.
3) Nu skal du til den sjove del af processen, nemlig at finde ud af hvilke og hvor mange vedhæng, du vil have på dit smykkeur. På den korte side har jeg valgt kun at have et led, da netop denne side ikke er så stor, men det er selvfølgelig en smags sag, om man gerne vil have flere på.

4) Når du har sat det antal af vedhæng på, som du ønsker, skal du lime den ene ende af magnetlåsen fast med sekundlim. OBS hver opmærksom på, at lime i den rigtige ende, altså der hvor magneten ikke er magnetisk.

5) Gør det tilsvarende med den anden side af uret. Her har jeg valgt at sætte 4 vedhæng fast da denne side jo er længere. Herefter skal du lime den anden ende af magnetlåsen fast.

Nu skulle du gerne have et stk. smykkeur, som forhåbentlig er klar til at blive indfriet til de mange kommende fester eller måske som julegave.


En anden måde, hvor du kan lave et smykkeur på, er ved at tage et af dine gamle urværk og give dem et nyt look. Du gør næsten som ovenstående fremgangsmetode, dog skal du lige være opmærksom på, hvordan selve urskiven er i siderne. 

Som du kan se på billedet, har jeg ved dette ur valgt at lave en løkke rundt ved enderne af uret. Dette har jeg valgt at gøre fordi, uret ikke har de påsatte led, som var ved det første ur. 
Ellers er fremgangsmetoden nøjagtig den samme som ovenstående.

Håber du kan bruge min DIY og hvis du har spørgsmål, så spørg endelig løs.

Rigtig god fornøjelse.











Børnetime med Cirkeline, Frederik og Ingolf

$
0
0
Hvem husker ikke det velkendte billede af den søde dreng med de store briller siddende med hans hund, inden børnetimen gik på skærmen præcis kl. 18.00?

Jeg er i hvertfald ikke et sekund i tvivl om, at den ligger dybt som minde fra min barndom. 
Og barndomsminder skal der jo tegnes zentangle-tegninger over, så derfor skulle jeg selvfølgelig også lave mit bud på en Børnetime-tegning.

Og når vi nu alligevel var igang med at genskabe TV-minder fra barns ben, så kunne jeg simpelthen ikke lade være med, at vise jer mit bud på en Cirkeline-, Frederik- og Ingolf-teging. Det kom sig egentlig af, at jeg for nogle måneder siden, fik den som bestillingsopgave fra en sød kunde, der så inderligt ønskede den til sin lille datter.  

Og selvom jeg sommetider godt kunne ønske, at der var flere timer i døgnet, så siger jeg jo ikke nej tak til sådan en sød bestillingsopgave.

Er du også fra denne tid, hvor drengen med de store briller, Cirkeline, Frederik og Ingolf tittede frem bag TV-skærmen?





Så er julemandens kreaværksted åbnet 1

$
0
0
Som jeg også skrev på min Instagram @helenasolskin for et par dage siden, så elsker jeg at lave mine julegaver selv, men dette medfører selvfølgelig, at man bliver nødt til at starte i god tid, især når man har et fuldtidsarbejde og er selvstændig samtidig. Men dette er jo ingen undskyldning for ikke at åbne julemandens kreaværksted, som jeg i år har valgt at kalde mine julegave-indlæg.

Nu tænker du sikkert, hvorfor jeg mon vælger at vise de færdige ting frem herinde på bloggen, før det overhovedet er blevet jul. 
Jo, for det første, så læser min nærmeste familie ikke med herinde, gad vide om de overhovedet ved hvad en blog er:-) Derudover så tænkte jeg, at I måske også selv kunne få lidt inspiration til at lave jeres egne julegaver i år. Jeg vil dog sætte stor pris på, hvis du "låner"en af mine julegaveideer til inspiration, at du så lige linker over til min blog eller Instagram @helenasolskin. 

Den første julegave som netop er i hus, er til min bror og svigerinde. De har nemlig lige bygget helt nyt hus, som de netop er flyttet ind i her d. 20 nov. Derfor tænkte jeg, at det jo ikke kunne være mere oplagt at lave en krukke, samt et par fade til deres nye køkken. Så er jeg i hvertfald sikker på, at de har noget at servere på til deres kommende gæster i deres nye hus.

Jeg har desuden lavet en DIY på porcelænsmaling, som du finder under mine DIY







A lovely holiday in Portugal

$
0
0
Er netop hjemvendt efter en fantastisk dejlige ferie i Portugal eller nærmer betegnet Lissabon, hvor min mor, stedfar og jeg har holdt et par tiltrængt feriedage. Hvis man skal gøre noget godt for sig selv her i de gråtriste efterårsmåneder, så kan jeg varmt anbefale et par dage i Portugal.
Hverken min mor, stedfar eller jeg havde været i Portugal før, så vi var lidt spændte på, hvor varmt der ville være på denne tid af året samt hvad der egentlig var værd at se dernede. På forhånd havde vi faktisk ikke planlagt, hvad vi ville se, blot aftalt, at tage en dag af gangen og så se, hvad dagen ville bringe.

Jeg vil i dette indlæg derfor lave en lille guide til, hvad jeg synes, der er værd at se i Lissabon, hvis du en dag selv overvejer at tage afsted.

Vi fløj fra Hamburg, da der desværre ikke går en direkte destination fra Danmark til Portugal, men oftest kan man også finde billigere flyafgange fra Hamburg, især på denne tid af året. Flyveturen tager ca. 3 timer og 40 min. så den kan roligt bruges på, i hvertfald i mit tilfælde på en lille lur, eftersom jeg havde været oppe siden kl 4.30 denne dag. 

Da vi ankom til Lissabon skinnede solen fra en skyfri himmel og temperaturen var næsten oppe på 20 grader, så det var virkelig skønt. Vi havde booket hotel på Sana Hotel, et 4 stjernet hotel, hvor der var badekar på værelserne, gratis Wii-Fi, lækker morgenmadsbuffet, pool mm. Hotellet lå blot 10 min. fra selve centrum, hvis du altså tog metroen og ca. 40 min. gang på gåben. 

Noget af det første som overraskede mig var, den venlighed alle de portugisiske indfødte mødte os med. De var meget hjælpsomme og søde til at vise os på vej, når vi var i tvivl om, hvor vi var henne eller hvilken metro, vi skulle tage fra den ene destination til den anden.


.Her ses udsigten fra flyveren over Lissabon, inden vi landede i Lissabon..

På den første dag, startede vi tidligt fra morgenstunden med at tage metroen ind til centrum. Her spasserede vi lidt rundt og fik lært byen at kende. Ved middagstid besluttede vi os til at tage en Tux Tux, en slags mini Taxa, hvor man sidder i en åben bil, se evt. billede nr. 9 længere nede. Dette vil jeg varmt anbefale andre at gøre, hvis man som turist gerne vil se de mest eftertragtede seværdigheder der er i selve centrum af Lissabon. Her får man nemlig sin helt egen private Tux Tux bil med egen privat turistguide. Han kører så en rundt i 1 ½ times tid og viser dig rundt på de mest eftertragtede steder, der er værd at se i Lissabon. 

Vi fik bl.a. oplevet:

Nyt udsigten ud over Lissabon fra sit højeste punkt, kan virkelig varmt anbefales.







Her ses den mini Tux Tux, som vi kørte rundt i i 1½ times tid.





Her er vi ankommet ved Sè, som er Lissabons katedral af Kong Joào I i 1393. Den blev opført af Portugals første konge i 1100-tallet. Katedralen var en af de få bygninger, som overlevede jordskælvene, dog faldt kirketårnet i 1755, men senere har man restaureret den og delvist er den blevet ført tilbage til sin originale stil.

      

 Der blev også drukket masser af kaffe på de små hyggelige cafeer, dog er portugiserne særligt glade for Espresso, hvilket jeg dog synes var lidt for stærk for mine smagsløg.

Padrao dos Descobrimentos er også helt klart et besøg værd. Dette er en monument  over de portugisiske søfarere og opdagelsesrejsende. Det er bygget i 1960, 500-året før Henrik søfarerens død. Monumentet skal forestille et skib på vej ud på søen med Henrik søfareren i stævnen. Inde i selve monumentet var der udstillinger af smukke værker og desuden kunne man tage elevatoren helt op på toppen og nyde udsigten ud over havet og byen, hvilket vi også gjorde.
Den smukke udsigt fra toppen af Padrao dos Descobrimentos 

Her ses Tejo-floden med dens berømte hængebro April-broen. Den er 2.227 m lang med et frit spænd på 1.012 m. Broen blev indviet i 1966 og er også kaldt Salazar-broen efetr permierminister Antonio de Oliveira Salazar. Efter Nellikerevolutionen i 1974 fik den det nye navn 25. April-broen efter revolutionsdagen.


Her ses Praca do Comercio, som er en af byens smukkeste varetegn, Selve pladsen er harmonisk og flot beliggende lige ned til Tejofloden. Pladsen er også stedet hvor kongen og hans kronprins i 1908 blev skudt.




Vi var også ude at spise næsten hver aften, en stor udfordring for mig, men jeg klarede det, takket være et par fantastiske støttende forældre. Her ses min elskede stedfar og jeg, imens vi venter på at få serveret.

Lidt billeder fra det dejlige hotel.


Ude godt, men hjemme bedst.
Tak for en dejlig ferie.



































Årets to adventsdekorationer 2015 DIY

$
0
0
Bedre sent end aldrig fik jeg færdiggjort mine to advents-dekorationer en dag før tid, så de nu står klar til i morgen, hvor det jo er d. 1. søndag i advent. Synes simpelthen at tiden er fløjet afsted de sidste par måneder og lige pludselig, er vi nået frem til december. 

For mig er julen en af de hyggeligste måneder, hvor man netop kan nyde de mørke aftenstimer i stearinlysets skær og hygge om hinanden med julebag og juleklip, imens julemusikken lystig spiller. 

Jeg elsker julen og hvad dertil høre, dog kan for meget julepynt, gran og nisser godt tage overhånd, hvis du spørger mig. I år ville jeg derfor gerne lave et par adventskranse, som jeg også kunne bruge efter jul. De er egentlig super enkle at lave og der kræves ikke de helt store remedier for at lave en tilsvarende.

Det eneste du skal bruge er:

Træperler med stort hul, mine er købt i Panduro Hobby
Maling i ønskede farver
Pensel
Sort lædersnor 
Lim/lak
Tal-stikkers fra 1-4

1) Start med at mal træperlerne i de ønskede farver. du har valgt. Gerne 2 lag, så du er sikker på, at det hele bliver dækket.

2) Når det er tørt, lakere du alle perlerne med lim/lak også gerne 1-2 lag. 

3) Put dernæst lædersnøren igennem alle perlerne i den ønskede rækkefølge, du foretrækker. Bind en knude for hver ende og klip overskydende snor af.

 4) Sæt til sidst tal-stikkerne på fra 1-4 enten på lysene eller på selve træperlerne alt afhængig af, hvad du synes er pænest.

Rigtig god fornøjelse og ikke mindst glædelig 1. søndag i advent.













Årets julekort, juleophæng og klippeark 2015

$
0
0
Jeg har egentlig gået de sidste par dage og brygget på dette indlæg, men har hele tiden haft i tankerne, at jeg først måtte udgive det d. 1. december. Og det kommer vidst ikke bag på nogle, at det er det i dag, især ikke for alle børnefamilierne, som har skulle købe og pakke gaver ind til deres børns pakkekalendre. 
Jer der allerede følger mig på Instagram, har måske allerede set lidt af de julekort, jeg har fået lavet de seneste uger, specielt grankoglen har fået mange søde kommentar og likes derinde og mange tusinde tak for det. 
Jeg har også fået mange foresprøgelser om mine kort ikke også kunne blive til salg ligesom mine tegninger. Jeg har derfor fået tryk et lille hold af hver til jer i str. A5.

Derudover har jeg også fået lavet et par juleuroer ud af mine tegninger, som du nu også kan få fingrene i. De kan købes som klippeark trykt på 250 g kvalitetspapir og de vil også være oplagte at anvende som små til- og fra kort til dine julegaver.

Pris:
Julekort str. A5 30,-
Klippeark str. A4 99,-

Send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk hvis du skal have nogle hjem til dig.


























Superhelte-illustrationer

$
0
0
Jeg havde egentlig troet, at december måned for mig i år skulle gå hen og blive en afslappet måned, hvor jeg ville få lidt mere tid til bloggen, men jeg kan nu godt mærke, at der alligevel er ekstra at se til. 
Både på arbejdet og livet med en selvstændig virksomhed ved siden af, julefrokoster og diverse jule-tam-tam, så bliver bloggen desværre lidt nedprioriteret.

Men, men, men på det seneste har jeg dog alligevel fået lavet en helt serie af superhelte-illustrationer perfekte til de super seje drengeværelser.
Grunden til denne superhelte-serie er, at jeg efterhånden har fået en del henvendelser fra kunder, som gerne ville have, at jeg lavede lidt flere tegninger minded til drengene. 
Da jeg sad og kiggede mine tegnemapper igennem for nogle uger siden, så kunne jeg jo godt se, at de havde ret. Der var et overtal af tegninger minded til pigerne. 

De seneste uger har jeg derfor knoklet på, at få færdiggjort denne lille serie af superhelte-tegninger.
Måske til mulige julegave-ideer til drengene. 

Tag godt imod de seje Superhelte.










Har du forelsket dig i en eller flere, så er priserne som altid:

A4: 150,- trykt på kvalitetspapir

A3: 235,- trykt på kvalitetspapir hertil rør forsendelse på 60,- med B post 

Send mig en mail med jeres ønsker på helena.engelbrecht@yahoo.dk








Drømmefanger med Frost tema

$
0
0
Kan I huske, da jeg for nogle måneder siden lavede denne Elsa-tegning, se billede 3, til gave til min skønne arbejdskollegas datter. Datteren er nemlig, som mange andre piger i den 4-årige alder, helt vild med alt Frost og især alt med Elsa hitter. Min kollega havde derfor spurgt mig, om jeg ville prøve at tegne Elsa i min zentanglede udgave, hvilket der kom dette resultat ud af. 

Datteren blev heldigvis meget glad, så det var rigtig dejligt. 

De sidste par uger har jeg siddet og leget lidt med hamaperler, endnu et dejligt hyggeaftens-projekt, som jeg nyder at sidde med i de sene aftentimer. 

Det blev til denne Frost drømmefanger med Elsa øverst og så ellers Olaf i en cirkel med dertilhørende hama-fjer i rigtig drømmefanger-stil. 

Jeg er selv blevet rigtig godt tilfreds med den og det fedeste er næsten, og det vidste jeg faktisk ikke før jeg slukkede lyset, at selve ansigtet er af selvlysende perler, så hovedet lysner op, når man slukker lyset og siger godnat til sin lille prinsesse.

Det er da lidt smart, hvis man har et barn der er bange for mørke.

Jeg glæder mig rigtig meget til at give den videre til dens kommende ejer i morgen, håber modtageren bliver glad.




Julegiveaway

$
0
0

Har i set, at jeg er i julegavehumør på min Facebookside Helenas kreative verden og Instagram @helenasolskin?

Det skal derfor komme jer til gode og i samarbejde med www.smyks.dk har jeg fået lov til at udlove et gavekort på hele 500,- og jeg kan godt love jer for, at der er mange lækre smykkematerialer at finde på deres side. Her er blot et lille indblik på, hvad der kan laves. 

Konkurrencen foregår på min Facebookside og Instagram.

Held og lykke og ikke mindst glædelig jul.

Endnu et keramikkursus del 2, det færdige resultat fra efterårets kursus

$
0
0
Det hele startede faktisk med, at jeg for godt og vel et ½ år siden fik et lille tre timers kursus hos Formuleret, som holder til nede i Jærgergårdsgade her i Aarhus, læs bl.a. her og her.

Jeg fik meget hurtigt blod på tanden til at udfolde mig mere indenfor keramikkens kunst, så derfor var jeg også bare så super taknemmelig for, at jeg tilfældigvis faldt i god snak med dejlige Hanne fra Instagram. Hun havde netop fået sin helt egen keramikovn ude i hendes lille skur/keramikværksted og hun var så sød at tilbyde mig et heldagskursus ude hos hende. Det siger man jo ikke nej tak til, så en søndag formiddag pakkede jeg sydfrugterne og tog ud til Hanne.

Vi faldt heldigvis ret hurtigt i god kemi og snakken gik lystigt, imens jeg fik lavet en masse fine ting. Hanne var også så sød, at lære mig forskellige teknikker omkring leret og de delprocesser der skal til for at kunne lave eks. de vaser, som jeg fik lavet. Se billederne nedenunder.

Som I også kan læse fra indlægget her, så skulle mine ting tørre i to-tre uger for derefter at skulle glaseres og brændes. Det er derfor først nu her, at jeg har modtaget det og I kan nok godt regne ud, at jeg har været meget spændt på, om det nu ville holde under hele tørringsprocessen samt den efterfølgende brænding, især fordi jeg havde lavet så mange små detaljer på vaserne, som måske godt kunne risikere at falde af. Heldigvis så overlevede det hele, Af hjertet tak du kære ovn.

Det er virkelig dejligt, at det hele kunne blive færdigbrændt herop til jul, for som I nok kan se, så fik jeg også lavet lidt juletræspynt, som jeg tænker skal op på vores juletræ i år. Derudover tror jeg også, at der falder lidt til julegaver ud til familien. Det hører sig jo til med hjemmelavede julegaver, når man i hvertfald hedder Helena.

Hvad med dig, laver du også hjemmelavede julegaver?


Mine tre vaser som jeg allerede har kastet min egen kærlighed til, de bliver nok, ja undskyld kære familie, ikke givet væk i julegave. 



Juletræspynt som helt sikkert kommer op på juletræet i år.

Lidt forkellige øreringe og ørestikkers til de søde veninder.







Viewing all 851 articles
Browse latest View live