Quantcast
Channel: Made by Me
Viewing all 851 articles
Browse latest View live

Der var engang en abe DIY

$
0
0
For leden aften imens jeg sad og spillede klaver, sad Hr. Kaj og kiggede ned på mig med sine lidt bedrøvede øjne og jeg kunne se, at han følte sig lidt ensom. Jeg måtte derfor tænke kreativt, det kan jeg jo godt lide.
Jeg har tidligere tegnet Hr. Kaj med mine zentangle mønstre, men denne gang ville jeg gerne prøve, at lave en lidt anden udgave. Jeg tog derfor mit dekorationspapir frem fra kreakassen og fandt dette skønne træpapir, som til forveksling ligner træ. Jeg havde heldigvis papiret både i en lys og mørk udgave perfekt til at skulle lave Hr. kaj i collageudgave.
 
Jeg fik selv tegnet skabelonerne til henholdsvis arme, ben, krop, hoved og mave, se evt. nederste billede for illustration. Det var slet ikke så svært som først antaget. Derefter var det ellers bare at få tegnet og klippet delene op på mit træpapir for efterfølgende at lime delene op på et stykke karton i A5 str. i den rigtige rækkefølge.
 
Jeg valgte at lave dem i str. A5, da jeg synes, at A4 ville blive lidt for stort her på klaveret.
 
Jeg synes selv de blev veldig fine og til den nette sum på under 49,- inkl. rammer, så er det da lige til at klare i budgettet.
 
Papiret kan desuden købe hos Tina Dalbøges Kreahopshob


De sidste måneders tegninger

$
0
0
ÍJeg har jo slet ikke fået vist jer de seneste tegninger, som jeg har fået lavet de sidste par måneder. Nogle har måske set lidt af dem på min Instagramprofil @helenasolskin, men derfor skal i kære læsere da ikke snydes for dem i sin fulde helhed herinde.
 
Som mange af jer sikkert ved, så har jeg jo indgået et samarbejde med Digitalart.dk hvor jeg primært skal stå for, at lave nye tegninger til børneværelset. Sidst jeg sendte nogle afsted, blev det til dem her og jeg tænker umiddelbart også, at nogle fra den nye kollektion skal sendes til Webshoppen.
 
 Nu er så bare spørgsmålet, hvilken nogle synes du?
 








 
Husk du som altid kan bestill mine tegninger trykt på smukt glansfuldt 250 g kvalitetspapir.
 
Priser:
Str. A4 135,- to for 250,-
Str. A3 175,-







Hverdags glimt med et tvist af Schulpture by the sea

$
0
0
Et par super skønne dage lige fra Sølund Festival hvor jeg bl.a. skulle være backstagevagt sammen med en gammel barndomsveninde, været til Marie Key koncert i smuk solskin, tilbragt kvalitetstid sammen med familien, gået ture langs vandet, arbejdet på nye tegninger og sidst men ikke mindst været nede at se Schulpture by the sea, som iøvrigt varmt kan anbefales, bliver jeg vidst nødt til lige at vise jer et lille billede-indblik fra de sidste ugers sommerlykke. Ja, jeg skrev rent faktisk SOMMERLYKKE, men vi er jo i følge kalenderen også trådt ind i sommermånederne.

Imens jeg sidder og skriver dette indlæg i de sene aftentimer, kan jeg høre lyden fra Northside festival, som nu bomber på 3. døgn. Jeg ved derfor allerede nu, at det ikke er meget søvn, jeg får i nat, de slutter nemlig først kl 2:00. Ja selv på en søndag.
 
Er det mig, der er ved at blive for gammel eller er det okay, at de spiller til kl. 2:00 på en søndag? Det er selvfølgelig helt okay fredag og lørdag, men jeg synes nu lige det er noget sent på en søndag, at skulle buldre så sent. Der er jo nogle, som rent faktisk skal op og på arbejde dagen efter? 
Hvad tænker I om det? 



















Fri fragt resten af ugen i anledningen af sommeren

$
0
0
Et par nye tegninger er kommet til samlingen af zentangle-tegninger her med temaet musik. De to første har jeg lige fået tegnet i forbindelse med, at min lillebror ønskede sig lidt nyt til væggen og da han er vild med at spille guitar, ja så måtte jeg jo tegne noget der ville matche hans smag. 
Guitaren har jeg fået trykt en del ekstra eksemplar af, så står du selv og er forelsket i lige netop den, så giver jeg fri fragt på mine musik-tegninger resten af ugen. 

135,- pr stk trykt på kvalitetspapir str A4 









Cirkusplakat til det lille pigeværelse

$
0
0
Min dejlige bonusstoresøster, ja sådan en har jeg også, har lige født den dejligste lille pige Merle, som hun skal hedde.
Som mange af jer jo sikkert allerede ved, så elsker jeg jo børn, men har desværre ingen selv. Jeg elsker dog at lave ting og sager til deres værelser heriblandt mine tegninger og collagebilleder samt bamser hitter godt hos de kære små. 

Merle skulle selvfølge også have lidt nyt til hendes kommende værelse og da jeg spottede Denkreativesky's cirkusplakat, så kunne jeg ikke stå for at lade mig inspirere. Jeg har dog valgt at bruge end anden opsætning samt andre farver. Jeg er nemlig så heldig, at arbejde på et grafisk trykforlag, hvor vi dagligt smider en masse skønt papir og folierester ud og Nogle gange er jeg så heldig at få lidt med hjem, så det var jo oplagt at bruge netop papiret til denne plakat.

Jeg glæder mig meget til at give hende den i gave til hendes dåb og bare rolig, jeg tror næppe moderen læser med ellers har hun forhåbentlig lidt at glæde sig til.

Har du forresten ikke kendskab til Heidi med Denkreativesky's blog, så kan jeg varmt anbefale den, især hvis du har børn. 









Bryd tabuet

$
0
0
 
Det er ikke så tit, at jeg åbent fortæller jer om det at have en psykisk sygdom. I dagens samfund har psykisk sygdom desværre det med at blive glemt eller også tør man slet ikke sige noget i frygt for, hvad andre tænker og siger. 🌸 På et eller andet tidspunkt her i livet tror jeg, at vi alle møder en person der er ramt eller har været ramt af en psykisk sygdom af en eller anden form.
 
Sygehussystemet svigter gang på gang på grund af de mange besparelser, selvom jeg godt ved, at de ansatte løber stærkt for at gøre det så godt, som de nu engang kan, så er der desværre bare stadig for få hænder til at hjælpe. Jeg har de sidste 15 år kæmpet en kamp, som nogle gange har føltes som det at skulle bestige Mount Everest, læs evt. dette indlæg. Jeg er i dag langt fra rask, men jeg er på vej, på vej mod målet, toppen og et liv der rent faktisk er værd at kæmpe for. ❤️ Med dette budskab håber jeg, at du vil være med i denne kamp, dele eller fortæller din historie #jegerEnAfOs på Instagram, for hvis vi står sammen, så tror jeg på, at vi kan gøre en forskel 💗💗💗
 
I øvrigt rigtig god valgaften
 
 

DIY på Håndmalet porcelæn

$
0
0
Hvis du som jeg, synes det er lidt sjovt at sætte dit eget personlige præg på dit hvide porcelæn og samtidig gerne vil spare lidt på budgettet, så koster det ikke alverden at opgradere dit porcelæn.
 
Jeg har før vist jer lid billeder af mit håndmalede porcelæn og efter denne fremvisning, var der en del af jer der spurgte ind til om, hvordan jeg gjorde og om jeg ikke ville lave en lille vejledning.
 
Materialer:
 
Billigt porcelæn gerne fra Søstrene Grene eller Ikea
Sprit til afrensning
Porcelænstuscher, kan købes i Panduro Hobby
Ovn til hærdning
 
1) Forinden du går igang, er det vigtigt, at du spritter dit porcelæn af, så du undgår fedtpletter på dit porcelæn.
 

 
2) Herefter skal du igang med at dekorere på dit ønskede porcelæn. Hvis det er små streger som mit  projekt, så vil jeg anbefale dig at købe små porcelænstuscher, da det er meget nemmere at styre. Hvis det skal være større flader, så kan man også købe porcelænsmaling i bøtter, som skal males på med en pensel. Det kan alt sammen købes i Panduro Hobby.
 
Hvis du ikke er så sikker i din hånd, vil jeg anbefale dig, at starte med et plan stykke porcelæn evt. en tallerken, det gør det meget lettere at håndtere frem for et krus eller som nedenstående en sæbedispenser. Du kan evt. også tegne dit motiv op med en blyant, så er du sikker på, hvad der præcis skal dekoreres. Det kan nemlig godt være lidt svært at tage porcelænsfarven af, hvis du først har malet forkert. Det kan dog lade sig gøre med lidt sprit, men pas på, at du ikke tvære det ud.


 
3) Når du har dekoreret dit ønskede motiv, så skal det tørre i ca. 24 timer, hvorefter det skal hærde i en almindelig ovn, uden varmluft på ca. 130 grader i ca. 30 min.
 
4) Når det har hærdet i de ca. 30 min. tager du dit porcelæn ud af ovnen, men pas på, du ikke brænder dig, det kan være meget varmt. Når det er nedkølet er det klar til brug og det kan nu også tåle vand uden at miste farven.
 
På pakken står der, at man sagtens kan putte det i opvaskemaskinen, men dette har jeg dog ikke afprøvet, så jeg giver mig svar skyldig på, om det passer. 
 
Rigtig god fornøjelse

 
Der er flere muligheder at anvende min sæbedispenser og krus på, både i køkkenet og på badeværelset.



 
Mit tidligere porcelænsmaling på fade og tallerkner








Weekendlykke

$
0
0
Lige for tiden suger jeg virkelig livets små hverdagsøjeblikke til mig. Specielt i weekenderne, hvor jeg rigtig finder ro og har tid til at være sammen med venner og familien mærker jeg, hvor taknemmelig jeg er for det liv, jeg lever.
 
Denne weekend har været en af dem, hvor jeg for en gang skyld ikke har haft de vilde planer og alligevel, så synes jeg, at der har været fart over feltet. Jeg har bl.a. været oppe at besøge min fars gravsted på Vester kirkegård, gået ture i det milde sommervejr, spist jordbær til den helt store guldmedalje, det må man vidst godt i denne tid ik? Påbegyndt endnu et stort kreaprojekt, denne gang skal der bl.a. indgå Hamaperler. Kan I mon gætte, hvad det skal blive til?
 
En ny katte-tegning er det også blevet til til en kunde, som vidst nok er vild med katte og sidst men ikke mindst, har jeg været i Silkeborg og hørt en lille snert af Jazz-festivalen, som også løb af stablen denne weekend. Det er nu ikke fordi, at Jazzmusik lige er mig, men vejret var godt og samværet med familien i smukke omgivelser ved søerne, ja så kunne det godt overdøve musikken. :-)
 
Midt i alt min taknemmelig for mit liv og de mennesker som jeg omgives, så må jeg da også lige tilstå, at jeg godt kan mærke, at jeg kæmper en hård kamp i denne tid. Jeg vil så gerne have hængt op med den L......... sygdom, vil så gerne blive fri for hele tiden at skulle tænke på mad, vægt kcal-indtag osv. Det er en daglig dæmon, som jeg hellere end gerne ville have været foruden.
Nogle vil måske tro, at jeg da for DÆLEN da bare kan spise og komme videre, men nej så let er det altså ikke.
For jer der ikke rigtig lige helt kan forstå, hvilke tanker jeg slås med, så kan man sammenligne det lidt med dem der eks. er bange for at flyve eller er angst for edderkopper, sådan har jeg det bare med mad.  Jeg har dog lært igennem årernes løb, at håndtere min angst, så det ikke er alt mad, jeg væmmes over. De fødevarer som jeg er blevet tryk ved, dem er jeg ikke angst overfor og kan sagtens spise sammen med andre uden at føle mig anderledes eller have skyldfølelse.
 
Jeg tror på, at jo flere fødevarer, jeg bliver tryk ved, jo lettere vil jeg også få det med at skulle håndtere min sygdom og dermed en dag måske blive helt fri for den,
I hope <3
 
Mental illness is not a choice.....
But recovery is.
 
Ønsker jer alle en dejlig uge/sommerferie til jer der er så heldige
 









Dåbs og navneplakater

$
0
0
For et par uger siden fik jeg en bestillingsopgave fra en kunde, som spurgte om jeg ikke kunne lave en Navne/dåbsplakat til hendes nyfødte datter. Kunden havde forelsket sig i nedenstående babytegning i mit album, som hun havde set på min Facebookside. Derudover ville hun gerne have at skriften blev lilla og med følgende tekst:
 Sofia
3500 g
54 cm
 
Det er ikke så tit, at jeg får sådanne opgaver, men jeg synes det er rigtig hyggeligt at lave. I samme ombæring fik jeg lige lyst til at lave to andre eksempler for at vise jer to forskellige måder at opsætte teksten på.
 
Går du selv med tanken om at få lavet noget lignede til en navneplakat eller dåbsgave til dit barns værelse, så kan du frit vælge imellem de fleste af mine tegninger, dertil tekst og valg af farve, hvis ikke det skal være sort/hvid.
 
Prisen er i A4 135,- for selve tegningen dertil kommer tekst alt afhængig af antal af bogstaver imellem 40-60 ,-
 
Send mig en mail for bestilling helena.engelbrecht@yahoo.dk 
 




DIY på bord-perle-lampe

$
0
0
Jeg har længe gerne ville lave en af de her træ-perle-bordlamper, som efterhånden er blevet set en del gange rundt omkring på Instagram og diverse boligsider. Her den anden dag fik jeg så indkøbt materialer til den. Jeg tænkte, at det ville se godt ud, hvis den kom til at matche min anden træperlelysestage, som jo netop er farvekombinationerne kobber, sort og træ.
 
I somme ombeværing vil jeg da også lige lave en lille vejledning på, hvordan jeg har lavet den, så kan du måske selv for lyst til at lave din helt egen bordlampe en dag.
 
Du skal bruge:
Træperler gerne i to forskellige størrelser. Jeg har brugt 5 små i diameteren 4 cm og 8 store i diameteren 5 cm.
Maling i ønskede farver.
Lim/la
Pensler
Tykt ståltråd på ca. 50 cm, skal dog kunne komme igennem både ledning og perle.
Pærer
Lampefatning
Ledning og stik
Stjerneskruetrækker til at sammensætte ledning, fatning og stik.
 
Min ledning, lampefatning, pærer og stik er alt sammen købt i Silvan til en overskuelig pris.
 


1  )Start med at male dine træperler i de ønskede farver, gi' det evt. to omgange, hvis malingen ikke dækker ordentlig. Når det er tørt skal du lakere perlerne med lim/lak, således at perlerne holder bedre.
 
2) Herefter skal du igang med at samle selve ledningen og lampefatningen, som oftest står der en vejledning på pakken ellers spørg i forretningen, de er rigtig søde til at guide en på vej. 
 
3) Når du har samlet de to dele, skal du tage din ståltråd og stikke den op i lampefatningen, så den ligger langs med ledningen, herefter er det ellers bare at sætte træperlerne på ledningen, lidt ligesom hvis du sætter perler på en snor. Dog er det vigtigt, at du husker at få ståltråden med ind i perlerne, så du på den måde kan forme lampen til sidst.
 
4 ) Når alle perlerne er sat på ledningen, skal du forme lampen. Som I kan se, så har jeg ladet de små træperler være selve stangen af min lampe og de store perler har jeg formet som en cirkel til selve foden. Når du har formet lampen til ønskede form, tager du enden af ståltråden og vikler et par gange rundt imellem den lille og store perler, så du på den måde får lukket ståltråden af på en pæn måde
 
5 ) Afslutningsvis skal du blot montere selve stikket fast i den anden ende af ledningen. Dette gøres præcis på samme måde, som da du monterede lampefatningen sammen med ledningen.
 
6 ) Sidst men ikke mindst, sætter du pæren i og vupti et stk`s bordlampe rigere.
 
Håber meget at du kunne bruge min DIY og har du spørgsmål så spørg endelig.
 
Forsat god sommer:-)









Keramikkursus del 1 - kvinden bag Formuleret

$
0
0
Lige siden folkeskolen har jeg faktisk længe gået og overvejet om, jeg ikke skulle prøve at tilmelde mig et keamikkursus evt. nede på Godsbanen, hvor jeg ved der laves en del. Desværre er det i årernes løb kun blevet ved tanken, men for 14. dage siden så traf jeg simpelthen den beslutning om, at nu skulle det altså bare være.
 
Da jeg dagligt går forbi keramikeren Ninna Gøtzsche, som har Formuleret der ligger i Jærgergårdsgade, så greb jeg simpelthen chancen for at spørge hende, om der evt. kunne blive mulighed for, at jeg kunne komme en enkelt dag og få lidt kyndig/personlig guidning til at komme igang. Dette var hun slet ikke bleg for og vi aftalte derfor en lørdag middag, altså i går, hvor jeg skulle komme og prøve kræfter i hendes dejlige værksted.
 
Ninna havde i forvejen forberedt nogle ting, som jeg skulle prøve at arbejde med. Det første jeg skulle have fingrene i var stentøjsler, en lidt kraftig ler, som bl.a. kan bruges til drejning og opbygning af skåle. Her skulle jeg prøve at lave to skåle opbygget ud fra to forme, som Ninna i forvejen havde. Det var lidt udfordrende, men samtidig også fedt at prøve kræfter med, hvordan man kunne arbejde og forme med selve leret.
 
Efterfølgende skulle jeg arbejde med porcelænsler, som er en lidt finere ler, hvor alle de grove sten er blevet sorteret fra. Her fik jeg til opgave at rulle og forme leren rundt om et tykt paprør  til små fine blomster-vaser. Jeg valgte at give dem alle 3 en lidt grov struktur via en gammel dækkeserviet. Det synes jeg selv gav et ret fedt look.
 
Til sidst gik jeg i krig med at lave en lille mælkekande. Den blev lavet i samme princip som mine små vaser, dog skulle jeg til sidst forme selve tuden til kanden, hvilket var en udfordring, især fordi jeg var bange for at leren ville sprække, men det lykkedes nu egentlig meget godt.
 
Nu skal mine ting selvfølgelig have lov til at tørre noget tid og herefter skal det glaseres for til sidst at skulle brændes. Jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver i sidste ende, det er jo altid spændende at se, om det holder til brændingen. Jeg kan vel bare håbe og krydse fingre.
 
 
Er helt vild med denne smukke vase, som Ninna har lavet.
  
1. delproces af min mælkekande

 
Porcelænsler


Stentøjsler
Dagens produktion

Ninnas smukke blomstervaser
 
Kvinden bag Formuleret.
Ninna Gøtzshe ejer og indehaver af Kunstbutikken Formuleret, som ligger i Jægergårdgade to min. gang fra banegården. Hendes værksted, som hun har valgt at kalde Formuleret er hendes base og formlaboratorium, hvor hun her skaber sine smukke og enestående kunstværker i form af vaser, kander, skåle mm.
Udover at arbejde med hendes keramik i værkstedet, er hendes butik også åbent for kunder både i hverdagene samt om lørdagen. Derudover tager hun også ud og udstiller, bl.a. har hun været både i London, New York og Chicago.
 
Uddannelse og erfaring:
2007: Eget værksted i Aarhus
2004-2006: Assistent og keramiker for Julian Stair i UK
2001-2004: Glas og keramikskolen på Bormholm
2003: Praktikophold hos Julian Stair
2001: Clay Art, Aarhus
1999: 2. skoleperiode på Pottemagerskolen, EUC Syd, Sønderborg
 
Legater:
2013, 2012: Danish Crafts
2012: Statens Kunstfond
2012, 2011: Nationalbankens Jubilæumsfond
2012, 2004: L.F. Foghts Fond
2012,2010: Kulturudviklingenspuljen, Aarhus Kommune
2004: Det Reiersenske Fond
 
Går du selv med tankerne om at kaste dig ud i keramik, så ved jeg, at Ninna giver undervisning nede på Godsbanen via FOF her i efteråret. Desværre er der rift om pladserne, så jeg tror, du skal være hurtig, hvis du skal nå at have en plads. Jeg kan i hvertfald varm anbefale det.
 
 







"Flying to the moon" Hvem er du, hvem er jeg?

$
0
0
Jeg har I de sidste fire måneder gået og brygget på en ny serie, som jeg har valgt at kalde "Flying to the moon". Det er maske ikke så mærkeligt, for som I nok kan se via billederne, så er der et fælles tema for dem alle nemlig, at de alle har enten nogle fugle eller mælkebøtter som svæver op mod månen. De tre af tegningerne har I set før, men alle de andre er helt nye, som jeg har siddet og tegnet i de lyse aftentimer samtidig med, at jeg har fornedret over livets store spørgsmål.
 
Hvem er jeg?
Hvor kommer jeg fra?
 Hvordan ser mit liv ud om 10 år?
 Får jeg nogensinde en kæreste, en mand eller børn?
 
Sommetider kan jeg godt føle, at jeg er fanget i et bur og det kan være svært at få lov til at flygte væk. Sommetider ville det være meget nemmere, hvis man bare var fri som en fugl og kunne flyve hvorhen man ville.
Sommetider ville det hele være meget lettere, hvis man kunne gynge dagen lang, ligesom da man var barn.
 Fjeren har jeg tegnet fordi, jeg synes, den giver et meget fint billede af hvem jeg er som person.
En fri, stærk og et selvstændigt menneske, men også til tider kan være skrøbelig og miste sine kræfter, især hvis det er blæsevejr.
 
Er det måske dig jeg har tegnet i en af billederne og hvis ja, hvilken en?
 
 
Stærk, men også skrøbelig som en fjer
 
Du kan flyve hvorhen du vil
 
Skovens Konge
 
Når man er to er det hele meget lettere
 
Fri som en fugl
 
Fanget i et bur
 
Barn igen
 
Kærligheden besejrer alt
 
Det blinde ansigt. Hvor er du, hvor er jeg, hvem er vi?
 
The person you love

















Vægur af Hamaperler

$
0
0
Jeg er stadig vild med kobber i indretningen, det tror jeg bare ikke, jeg sådan lige bliver træt af. Da jeg så Frk.Hansen fremviste et ur, som hun havde lavet ud af hamaperler, så måtte jeg simpelthen prøve at lave min egen version af det. Frk.Hansen havde lavet sin med mange forskellige farver, hvilket også var rigtig fint, men nu hvor jeg ikke selv er til så mange farver, så valgte jeg, at holde den afdæmpet i tonerne sort, hvid, kobber, mørkegrå og lysegrå.
 
Jeg har fulgt Frk.Hansens vejledning, hvilket varm kan anbefales, dog har jeg lavet lidt få ændringer bl.a. har jeg ikke taget så mange huller fra af selve midten, men ellers bare forsøgt at fremvise min arbejdsproces med fremstillingen af uret.
 
Alle meterialer har jeg købt i Panduro Hobby.
 
Du skal bruge:
 
Hamaperler i forkellige farver
4 kvadratiske perleplader som du kan sætte sammen til en stor
Urskivere + urværk
Bagepapir
Strygejern
Limpistol
Hukpibe til at lave hul i pappladen
Tyk papplade til bagbeklædning
 
 
Her kan du se arbejdprocessen på, hvordan jeg step by sep har fyldt perlepladen ud.




 
Når du har fyldt perlepladen ud til den ønskede størrelse, min måler ca 25 x 25 cm, finder du, ligesom Frk.Hansen også så fint beskriver midten, dog har jeg valgt kun at fjerne de 4 midterste perler til urværket, hvor Frk. Hansen har fjernet 5, men det afhænger selvfølgelig af, hvor tyk et urværk, du har købt.

 
Herefter skal det stryges, men kun på den ene side.

 
Herefter skal du måle din papplade op i samme mål, som din perleplade og derefter skærer den til.
Dernæst skal du lave hul i midten af pladen Jeg har valgt at gøre det med en hukpibe, fordi min papplade er tyk og hård, men det afhænger selvfølgelig også af, hvor tyk en plade du har valgt.
 
 
Til sidst er der egentlig bare at lime perlepladen fast til pappladen. Jeg limer kun langs siderne, så jeg ikke risikerer at der kommer store limpletter ind på selve perlepladen.
 
Vupti et stk. vægur færdig som nu hænger, ja gæt engang...............

 
over midt klaver


 
Har du lyst til at se nogle af mine andre ure, så kig her











At være barn for en dag i Djurs Sommerland

$
0
0
Det er efterhånden ved at være en fast tradition, at mine barndomsveninder helt tilbage fra folkeskolen og jeg en gang om året tager i Djurs Sommerland. Dette skulle vi selvfølgelig gøre igen i år og vi havde derfor planlagt denne dato, altså i lørdags, for godt og vel to måneder siden. Når vi alle har en travl og presset kalender med hver vores fuldtidsarbejde, ja så er det altså ikke lige helt så nemt at få fastlagt en dato, hvor vi alle har kunnet.
 
I lørdags var så dagen, hvor vi skulle afsted og heldige som vi var til trods for de mange regnbyger, vi havde haft i ugen op til, ja så skinnede solen fra en skyfri himmel hele dagen, pånær da vi skulle hjem, så det kunne jo ikke være bedre.
 
Det at få lov til at skeje ud som et barn en hel dag og bare suse rundt i de forskellige forlystelser, det er altså bare noget, vi alle elsker.
 
Vi havde lidt gruet for, at der ville være rigtig mange mennesker inde i parken på sådan en solskinsdag samtidig med, at det jo er industriferie, men det var til vores store overraskelse ikke så slemt som først regnet og vi fik da også prøvet mange af forlystelserne, især Piraten, op til flere gange.
 
Noget af det jeg bl.a. nyder ved at være i Djurs Sommerland er, alle de mange græsarealer med plads til at sidde og nyde sin medbragte mad, evt. over grillen samtidig med, at ens børn kan lege og hoppe i trampolinerne, det er altså noget som jeg synes er super lækkert. Så er man jo netop fri for at være bundet af at skulle købe alt det junkfood, som man alligevel ikke bliver ordentlig mæt af.  Nu er jeg jo heller ikke lige den store junkfood-spiser, men mine veninder synes faktisk også, at det er lækkert at have sit eget mad med, så bestemmer man jo også helt selv, hvad man vil spise. Vi havde bl.a. lavet pastasalat med pesto og grøntsager, grøntsags stænger, pølsehorn, grovboller og smurt sandwiches, så der var lidt for enhver smag.
 
Det var alt i alt en super dejlig dag med masser af sol, hygge, skrig og skrål, killen i maven og røde kinder. Så hvad mere kunne vi have ønsket os på sådan en dejlig lørdag.
 

 
Piraten som vi prøvede op til flere gange.



 
Min venindes kæreste som også var med, var super sej på Tarzan-banen.

 
Nogle havde brug for et hvil i løbet af dagen.







Armbånd af Josefine DIY

$
0
0
Jeg har før lavet en del af de her armbånd flettet ud af en teknik der hedder Josefineknuder, som jeg personligt synes er rigtig fin både til de små prinsessepiger, men også til unge og voksne kvinder.
Jeg har fået en del henvendelser på, om ikke jeg vil lægge en DIY ud til dem. Det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne, problemet er bare, at det er rigtig svært både at tage billeder under processen samtidig med, at jeg skal holde på alle snørerne. Jeg vil i stedet for linke til, hvor jeg i sin tid har fundet vejledningen fra og håber, at I kan bruge den.
I er selvfølgelig meget velkommen til at spørge mig, hvis der er noget i ikke helt forstår ved vejledningen, men den skulle vidst være let og lige til at følge så både børn og voksne kan være med.
Hvis du ikke har prøvet at flette dem før, så vil jeg dog ikke anbefale at du starter med at flette med tre tråde, da det er noget mere besværligt, men når du først har lavet en måske to, så vil jeg mene, at du sagtens kan gå i krig med tre eller måske fire tråde.
 
Til nedestående armbånd har jeg brugt 3 mm. lædersnor og en magnetlås på ca. ½ cm, som jeg har købt via www.smyks.dk iøvrigt super god hjemmeside hvor der er et hav af lækre smykkematerialer.
 
Vejledningen til Josefinearmbånd findes her
 
 









Made by Me: Armbånd af Josefine DIY

Marie Marie Marolle fly op til vorherre og be`om godt vejr

$
0
0
Hvor blev du af du kære sommer, synes da godt nok lige, at du gemmer dig godt bag skyerne.
Men for nu at være ærlig, så gør det mig nu ikke så meget, for jeg har alligevel ikke sommerferie før i september, så for mit vedkommende står den derimod på arbejde indendøre. Selvfølgelig kunne det da også være lidt rart med lidt flere solskinsdage og ture til stranden, men for så at vende det til det positive, så kan man jo med god samvigtighed sidde indendøre og lave kreative aktiviteter.
 
 Om godt og vel en måneds tid står jeg og skal til min bonusstoresøsters datters barnedåb og i den anledning, kunne jeg lige så godt få kreeret på lidt gaver til hende. Hun skal i forvejen have min cirkus-collagebillede, som jeg viste jer i dette indlæg, men synes ligesom at der manglede lidt.
 
Jeg så ideen til dette Mariehønekort over på Bog og Ides blog og tænkte straks, at jeg ville lave et lille ophæng ud af mariehønsene. Jeg tog udgangspunkt i skabelonen og derfra forstørrede jeg den henholdsvis op og ned og ellers benyttede jeg bare fremgangsmåden. For at pifte den ekstra op til sidst, købte jeg et par røde træperler til at sætte på snoren, det synes jeg passer så fint ind til den sorte snor og de røde vinger.
 
Jeg fik selvfølgelig også lavet et kort, som matcher til ophænget, så nu skulle alt vidst være klar til Merles dåb.
   
 
 
 


Kronhjortetegning nu også som Stamtræ

$
0
0
Jeg ved ikke om I kan huske, at jeg tidligere har vist jer en af mine tegninger af en kronhjort, hvor geviret var tegnet som kronen på et træ. (Se evt. billede nr. 2)
 
Med udgangspunkt i denne tegning, så tænkte jeg, at det kunne være oplagt at lave en ny udgave af kronhjorten, men denne gang blot som stamtræ, hvor man efterfølgende selv kan indsætte navne på sine forældre, søskende, bedsteforældre og oldeforældre.
 
Du starter med dig selv/dit barn nede i selve kronhjorten og går så ellers bare kronologisk op fra siden med forældre, bedsteforældre og til sidst oldeforældrene. I midten har jeg gjort plads til at der kan skrives 4 søskende.
 
Jeg har allerede nu fået trykt en del på forhånd til jer, så hvis du kunne tænke dig en, så kan du bare sende mig en mail på
 
Pris: 135,- trykt på smukt glansfuldt 250 g kvalitetspapir
Str. A4
 


Øreringe i alverdens farver og former

$
0
0
Ja, jeg ved det godt og må nok også blank erkende, at jeg er vild med at lave smykker, det har faktisk altid haft min helt store interesse siden folkeskolen. Igennem årernes løb er det efterhånden blevet lavet en del øreringe, nogle er selvfølgelig givet væk i gave, andre solgt, men jeg har skam stadig mange, som jeg dagligt skifter ud med alt afhængig af, hvilken tøjstil jeg har på, det skal jo matche. :-)
 
Mine øreringe er 100 % nikkelfrie, hvilken jeg kan garantere, da min mor har selv har haft nikkelallergi og har testet dem uden nogen reaktion. Desuden handler jeg mine smykkematerialer på gode og velsete sider, hvilket jeg går meget op i. Smykkematerialerne ligger derfor til den lidt gode side af skalaen, men heller det end at man får udslæt over hele kroppen.
 
Jeg laver gerne smykker på bestilling både til bryllup, værtindegave eller blot til dig selv.
Send mig en mail på helena.engelbrecht@yahoo.dk hvad du har I tankerne, så finder vi helt sikkert ud af det.
 










































Er der også gemt en lille Mumitrold i dig?

$
0
0
Er I også fra den tid, hvor I så Mumitroldene i fjernsynet, især lørdag og søndag morgen, når man ikke skulle i børnehave?
Denne dejlige barndomsserie glemmer jeg nok aldrig, især ikke når man i dag dagligt bliver mindet om dem både på diverse krus, tallerkner, bestik, tøjdyr, dåser mm.
 
For noget tid siden blev jeg spurgt af mine søde veninde, som ligesom jeg elsker Mumitroldene, om ikke jeg ville tegne nogle af dem evt. med mine zentangle-streger. 
 
Jo, jo jeg laver da lige igen en overspringshandling fra alle mine andre projekter, greb tegneblokken og skitserede et par streger ned. Dette kom der derfor denne lille serie Mumitrolds-tegninger ud af.
 
To af dem, billede 1 og 2 har jeg valgt ikke at lave i zentangle udgave, men derimod bare ladet dem stå for sig selv. Dette synes jeg tager sig meget pænt ud, da Mumitroldene i sig selv jo er hvide. Mumrikken og Lille My har jeg til gengæld lavet med mine zentangle-mønstre, hvilken jeg også synes giver et fedt udtryk.
 
Er der også gemt en lille Mumitrold i dig?
 



 
Vidste du iøvrigt, at mumitroldene er skrevet af den finlandsvenske forfatter og tegner Tove Jansson.
 
Mumitroldene blev produceret første gang som tegnefilm i 1994, da var jeg kun 6 år gammel. Filmene blev bl.a. meget populære i Sverige og Danmark, bl.a. på grund af deres tydelige finlandssvenske accent.
Der har også været produceret dukkefilm, som dog ikke har nydt lige så stor popularitet.



Viewing all 851 articles
Browse latest View live