Aarhus fadet, Aros fadet eller blot Livets cirkelfad
Engang imellem må man altså godt være lidt stolt af det man selv får lavet og det vil jeg godt erkende, at jeg er med dette farverige fad. Dels fordi det har taget mig mange beslutninger om, at udvælge hvilke farver, fadet skulle have.
Skulle det have nogle farver?
Skulle jeg bryde nogle grænser?
Skulle jeg tage nogle valg, som jeg ikke har gjort så i før?
Ja, som I nok kan læse har jeg haft mange overvejelser om lige præcis dette fads udseende, men resultat er jeg heldigvis også rigtig godt tilfreds med, så tilfreds at jeg uden tvivl tør kaste mig ud i flere farver.

Igennem mit nu 31 årige lange liv har jeg måtte tage mange valg og beslutninger som ikke just har været lige nemme at udføre.
Valg som har kostet mig mange kampe, blod sved og tårer. Valg som jeg til tider har måttet opgive for en stund for så senere at genoptage dem og udføre på bedste vis, så godt som jeg nu engang har været i stand til at udføre.
Livet er fyldt med valg og beslutninger som skal træffes, men jeg tror ikke på, at nogle mennesker kan gå et liv igennem uden at skulle ramme ind i valg, som også for dem kan være svære dels at træffe men også at udføre.
Da jeg skulle vælge, hvilke farver mit fad skulle være, var jeg lige ved at træffe det valg, jeg næsten altid vælger, nemlig det sikre valg også når det kommer til ting i min boligindretning.
Men engang imellem skal der forandring og andre valg til her i livet end dem man ellers plejer at vælge og det var det, jeg også valgte at gøre lige med dette Regnbue/Aarhus fadet.
Et valg som faktisk tog mig mange overvejelser om at beslutte, hvorfor ikke bare vælge det “sikre” valg, som jeg altid plejer at gøre, så kender jeg jo næsten resultatet på forhånd.
Det var derfor en stor beslutning for mig at vælge at male fadet i andre farver end lige sort hvid, en beslutning som jeg den dag i dag heldigvis kan se var den rigtige beslutning.
.Et farverigt fad med glade, lyse men også mørke og lidt tungere farver. Et fad som skal være et symbol på mit liv, måske også dit liv. At livet ikke altid kan være en dans på lyse farver, men der vil også være bump på vejen i form af de mørke og dunkle farver, som vil tage længere tid at komme over.
Livet går i ring, i ring og i ring, men der vil aldrig være en dag, som vil være den samme som dagen før. De beslutninger og valg du tog i dag behøver nødvendigvis ikke være de samme som du tager i morgen, om en måned eller måske et år.
Har du en fangede titel til fadet, så modtager jeg meget gerne titelforslag.
Fadet før brænding i ovnen
Fadet efter brænding
Det er uden tvivl ikke sidste gang jeg besøger cafe Art by me
The Rainbow, den her bygning er og bliver et ikonisk varetegn for Aarhus.