Quantcast
Channel: Made by Me
Viewing all articles
Browse latest Browse all 851

DIY på mine grafiske tegninger

$
0
0
Jeg har efterhånden fået en del forespørgsler om, hvordan jeg tegner mine grafiske tegninger. Først og fremmest vil jeg sige, at det blot kræver en masse øvelse, og med tiden vil jeg godt love jer, at I bliver bedre, sådan er det jo med alt nyt, man kaster sig ud i.
 
Mine første tegninger var slet ikke så detaljeret, som dem jeg laver nu. Se evt. nogle af de første indlæg jeg lavede med mine tegninger. Her vil I tydeligt kunne se, hvilken forskel der er fra dengang og til i dag.

Jeg har som en lille hjælp lavet en DIY, som jeg håber I kan bruge. Jeg vil blive rigtig glad, hvis I henviser til min DIY, hvis I bruger den på jeres egen side.

På forhånd tak og rigtig god arbejdsløst.


 
Følgende materialer, som jeg vil anbefale at anvende:
Vandfaste kuglepinde i tykkelserne 1 mm, 0,5 mm. 0,3 mm, og helt ned til 0,05 mm til de helt små detaljer. Derudover skal du have blyanter også i forskellige tykkelser, som du bruger til at lave skygger, viskelæder, lineal, blyantspidser og en god tegneblok.
 
 
Step 1: Først tegner du selve omridset af det motiv, som du har valgt. Her kræver det selvfølgelig en del øvelse, hvis ikke du har tegnet før. Som udgangspunkt forsøger jeg i mine mønstrede motiver at holde mig til de enkelte forme som cirkler, firkanter, trekanter og lige streger


Step 2: Når du har tegnet omridset af dit motiv/mønster, begynder du at udfylde de felter, som du vil have skal være sorte. Her er det vigtigt, at du som udgangspunkt ikke lader to sorte felter ligge op mod hinanden, da det i sidste ende vil gøre det svært at se, hvad dit motiv/mønstre forestiller.

Step 3: Herefter fortsætter du faktisk bare step by step med at fylde de enkelte felter ud med sort farve.

Step 4 og 5: Når de fleste af felterne er blevet fyldt ud, begynder du nu at tænke over, hvilke felter der skal være med blyant og hvilke felter der skal have enkelte tynde streger, som I også kan se nedenunder. Det er faktisk aldrig sådan, at jeg på forhånd ved, hvilke felter jeg vil have skal være fyldt ud med blyant, sort eller tynde små streger. Det er som regel først noget jeg finder ud af, som tegningen tager form. Det er dog vigtigt, at når du tegner de små tynde streger op, at du anvender den helt tynde kuglepind på 0,05 mm.

 
Step 6: Til sidst fylder du nu de felter, som du vil have skal være med blyant. På denne tegning er det måske lidt svært at se, hvor jeg har optegnet med blyant, men de små trekanter i den øverste cirkel, den yderste og inderste ring samt de små aflange trekanter i midten af hver cirkel er blevet tegnet med blyant. Som sidste lille finish ligger du skygger ved at tegne med en federe/tykkere blyant. 
 
3, 2, 1 vupti ca 10 timer senere er et stks grafisk tegning færdig.
 
Har du spørgsmål så læg endelig en kommentar, så svarer jeg, så hurtigt jeg kan.
 





Viewing all articles
Browse latest Browse all 851

Trending Articles


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


redox


Sælges: SOTA Panorama + basmoduler (Højttalere)


Flandre Scarlet (Touhou)


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Naruto Shippuden Episode 469 Subtitle Indonesia


8 portionsglas med glas-indsats til kaviar / rejecocktail.


Knabstrup Køkkenrulleholder samt kaffefilterholder


Hvad er meningen med eksamensbevis?


DIY - Hæklet tusindben