Så blev jeg også færdig med denne origamijulestjerne. Som jeg tidligere har vist jer i dette indlæg, så er det samme fremgangsmåde, så jeg er efterhånden ved at kunne den med lukkede øjne. Det er også min 3. julestjerne, men nu tror jeg også det bliver den sidste for i år, men man skal jo aldrig sige aldrig.
Til denne stjerne har jeg, som I nok kan se, valgt at kombinere 3 farver sort, sølv og perlemor, hvilket jeg synes passer rigtig fint sammen. Som prikken over ièt har jeg malet et par træperler med sort akrylmaling, som efterfølgende er sat på sort satinbånd. Stjernen måler ca. 30 x 30 cm så den er lidt større end de tidligere.
Hvilken en af de 3 kan du bedst lide?
Husk forresten at det er ved at være sidste chance for at deltage i min give away. Hvis ikke du har deltaget endnu, så kan du nå det endnu lige her